Sådan kommer du i gang med affiliate marketing

af | aug 12, 2020

Det er formentlig ikke første gang du hører om affiliate marketing, og hvordan man kan tjene penge online med netop denne form for marketing, hvis man altså er god til det.

I denne artikel får du en simpel forklaring på, hvad affiliate marketing er, og hvordan du helt lavpraktisk kommer i gang med det.

Hvad er affiliate marketing?

Affliate marketing en form for marketing, som har været kendt og brugt i århundrede.

Konceptet handler i al sin enkelthed om, at du henviser en kunde til en virksomhed, og som tak giver virksomheden dig en belønning.

Denne form for belønning mod at skaffe en kunde har fundet sted i mange år, lang tid før computere og internet blev opfundet.

I dag foregår det dog online, således at du f.eks. kan have en hjemmeside, hvor du anbefaler produkter eller ydelser, og hvis en af dine besøgende vælger at købe et af de her produkter eller ydelser, så får du en belønning af sælgeren.

Belønning, eller kommissionen om man vil, er typisk en procentdel af det som kunden har købt for eller et fast beløb.

Hvordan fungerer det i praksis?

Men fungerer det her affiliate så i praksis?

Det fungerer på den måde, at hvis du vil have en besøgende på din hjemmeside, i dit nyhedsbrev eller på Facebook til at udløse en kommission til dig ved et køb, så skal du have dem til at klikke på et link.

Når de klikker på et affiliate-link på f.eks. din hjemmeside, så bliver der sat en cookie i deres browser. Hvis de så efterfølgende går ind og køber noget hos den udbyder, du har linket til, så registrerer de, at kunden er blevet henvist af dig, og dermed at du skal have en kommission.

Alt den her teknik håndteres via det man kalder for et affiliate netværk, og det er dem, der giver dig de links du skal bruge for at få betaling for eventuelle henvisninger.

Det er også igennem affiliate netværket, at du kan se, hvem der vil betale dig for at linke til deres produkter.

Hvad skal jeg være affiliate for?

Dette bringer os til det næste store spørgsmål, nemlig hvem vi så skal være affiliate for? Altså hvad skal vi skrive om og linke til.

Her er der mange muligheder.

Hvis f.eks. ProShop har et affiliate program, og du kan linke til dem og få betaling for kunder du skaffer, så kunne du f.eks. lave en blog om forstærkere, og skrive om dem. Her kunne du så anbefale den du bedst kan lide og linke til den. Når nogen så klikker videre, følger din anbefaling og køber forstærkeren, giver ProShop dig en kommission.

Man skal dog ikke vælge hvad som helst. Hvis du skal have succes med affiliate marketing og rent faktisk tjene penge på det, så skal du vælge et emne, som du har interesse for og som du ved, du kan skrive noget godt indhold om.

Så hvis du er helt tosset med droner og nørder med dem hver weekend, så lav en side, hvor du sammenligner disse. Hvis du elsker at strikke, så lav en side, hvor du deler strikkeopskrifter og linker til steder, hvor man kan købe garnet.

Mulighederne er som sagt mange, men det handler om at vælge et emne man interesserer sig for, og hvor der er udbydere at linke til!

Hvad skal jeg brug for at komme i gang?

De fleste tjener penge online med affiliate via hjemmesider og blogs.

Derfor skal du typisk have dig en hjemmeside, før du for alvor kan komme i gang.

Derudover skal du have en bruger hos et affiliate netværk, så du kan se, hvilke udbydere du kan linke til samt få de affiliate links du skal bruge på din hjemmeside. Det er gratis at være medlem på et affiliate netværk.

Herefter skal du have skabt trafik og besøgende på din side, men det er helt kapitel for sig, og vil blandt andet kræve et større SEO-arbejde.

Hvis du gerne vil i gang med at tjene penge online med affiliate marketing, så kan dette dansk online-kursus fra NemProgrammering.dk anbefales. Her får du en grundig indføring i alt det praktiske samt tips og ideer til, hvordan du nemmest og hurtigst kommer til at tjene penge med affiliate.

seo ebog

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere SEO viden

Få bl.a. mere viden om:

Teknisk SEO

Linkbuilding

Indhold

Brugeradfærd

Rankbrain

Featured Snippets

....Og meget mere!

Du modtager din e-bog lige om lidt!