Den ultimative guide til SEO i 2020

Forstå Googles algoritme og vind topplaceringerne

Forestil dig, at du er butiksejer. Din butik ligger i en skov uden skilte eller nogen anden form for navigation. Du får ingen kunder, for de kan ikke finde dig. Det samme er tilfældet, hvis dine kunder ikke kan finde dig på Google, når de søger efter dine ydelser. Med SEO kan du komme frem på Google, så dine kunder kan finde dig, når de søger efter en som dig.

I denne guide får du svaret på, hvordan du kommer til tops på Google med søgemaskineoptimering. Jeg vil introducere dig til SEO, så du ved mere om det, og hvordan det bliver praktiseret. 

Guiden kan bruges på flere niveauer. Jeg tager dig i hånden – uanset om du er begynder eller øvet. Den er både til dig, der arbejder med SEO, skal købe det eller kunne tænke sig at arbejde med SEO.

Guldkorn: Alt for ofte læser jeg guides, der ikke går i dybden. Derfor får du her en guide, der rækker fra A-Z – spækket med guldkorn.

Introduktion til SEO

SEO er en forkortelse for den engelske term Search Engine Optimization. På dansk oversættes det til søgemaskineoptimering. Det er et vigtigt område inden for online markedsføring, og det handler om at optimere hjemmesider, så de rangerer bedre i søgemaskiner som Google og Bing. 

Du kender det sikkert selv. Du søger ny viden og bruger Google. Du indtaster et søgeord og klikker derefter på det øverste resultat. Fra virksomhedens perspektiv har man fået et gratis klik, og køber du noget, har virksomheden fået en ”gratis” kunde. 

Med andre ord er søgemaskineoptimering essentielt for dig, hvis du vil noget med din hjemmeside – og dermed din online forretning. 

Hvorfor er det så vigtigt?

Der er globalt over 2 trillioner søgninger om året – søgninger, der potentielt kan give kunder i din forretning. Mange søger på Google for at finde produkter eller services.

Du går derfor glip af disse potentielle kunder ved ikke at have søgemaskineoptimering med i dit marketing-mix. Det er i min optik forretningskritisk, hvis du ikke i et vist omfang har fokus på SEO.

Man besøger sjældent en hjemmeside ved at indtaste en tilfældig URL i browseren. Derudover er det også sjældent, en søgebruger går til side 2 eller længere. SEO er vigtigt! 

De fleste bruger Google, når de skal finde information eller købe produkter. Dertil koster det ikke noget pr. klik og er i mange tilfælde en ekstremt rentabel forretning. 

Selvom kliks er gratis, er SEO nødvendigvis ikke gratis. Arbejdet med optimeringen koster den tid og de ressourcer, du investerer i det.

Du kommer selvfølgelig ikke sovende til din nr. 1 placering på Google i dag.

Hvordan bliver jeg nr. 1?

Der er flere hundrede ranking-faktorer i Googles algoritme.

Mange kendte – mange ubekendte. Jeg plejer at inddele faget i fire områder, når jeg forklarer, hvad det er. 

Hvert område kræver en hel del arbejde i sig selv. Derfor er det naturligvis ej heller så simpelt.

Teknik: Alt det tekniske på din hjemmeside, har en betydning i forhold til SEO.
Brugeradfærd: Hvordan dine brugere engagerer sig med dit website, giver Google signaler om deres tilfredshed. 
Links: Antallet af links, og styrken af disse, vil hjælpe dig til bedre placeringer på Google. 
Indhold: Hvad du skriver om, hvordan du skriver det og hvor meget, har også en indvirkning på dine placeringer.

Du vil løbende blive klogere på de specifikke områder i denne guide.

Kort introduktion til Google

Google er verdens største søgemaskine. Alene i Danmark har Google en markedsandel på over 97%. Det betyder, at vi i praksis primært laver SEO til Google – sekundært til Bing, sjældent Yahoo.

I skrivende stund står Google ifølge statcounter for over 90% af de globale markedsandele for søgemaskiner.

I Danmark er det sjældent, man allokerer dedikerede ressourcer til SEO på andet end Google. Det er også årsagen til, at denne side udelukkende fokuserer på søgemaskineoptimering til Google.

Google blev hurtigt stor, da de brugte links til at crawle internettet og indeksere sider, som automatisk blev submitted på denne måde.

Andre store søgemaskiner var på daværende tidspunkt ikke lige så smarte – nye sider skulle manuelt tilføjes til deres indeks. Derfor kunne Google absurd hurtigt finde nye sider, og de udkonkurrerede hurtigt de øvrige søgemaskiner. 

En anden fordel ved Googles forretningsmodel var, at de var gode til at vise relevante resultater. De brugte links i deres algoritme til vurdering af popularitet og dermed også til at vurdere, hvor “vigtig” en side var. Denne algoritme fik navnet “PageRank” – opkaldt efter den ene af Googles stiftere, Larry Page.

Man kunne i en lang periode finde PageRank på en URL via et tilgængeligt værktøj. Derfor var linkbuilding en del nemmere, da man vidste, hvor høj PageRank en side havde. I dag er PageRank ikke længere synlig, men det er stadig er en del af Googles algoritme.

Google opdaterer søgemaskinen mange gange årligt. Nogle opdateringer er store – andre er kosmetiske opdateringer eller tests. Nogle opdateringer er så store, at de ændrer måden, vi arbejder med feltet på. Det er sket flere gange. Der har været større indholds- og linkbuilding-baseret opdateringer. Noget er tilføjet, andet er gledet ud.

Du er bedre rustet til at forstå SEO, hvis du forstår, hvilken størrelse Google og deres forretning har. 

Google har mange forskellige forretningsområder, men deres største er og har altid været annoncering. Derfor er det vigtigt, at du husker på, at Google vil gøre alt, hvad de kan, for at deres brugere klikker på annoncer frem for de organiske søgeresultater.  

Google vil ikke ødelægge oplevelsen for brugeren af en simpel årsag: Får man som bruger en dårlig oplevelse med en søgemaskine, kan det resultere i, at man vælger en anden.

Hvis brugerne fravælger Google som søgemaskine, og dermed ophører med at klikke på annoncerne, mister Google annoncekroner. Så enkelt er det.

Hvad har det med SEO at gøre?
 

  • Google tester ofte visualiseringen af deres annoncer, så de kan få flere til at klikke på dem. Det påvirker, hvor mange der klikker på de organiske søgeresultater. 
  • Løbende har Google tilføjet flere annoncer placeret over de organiske søgeresultater. I dag er der plads til fire annoncer over de organiske placeringer og tre annoncer under. 
  • Brugeroplevelsen er vigtig for Google. Hvis søgebrugerne ikke er tilfredse, kan Google miste en betydelig omsætning. Derfor er brugeradfærd og sikkerhed – blandt meget andet – ranking faktorer.

Søgeresultaternes formater afhænger af søgeformålet

Når man søger på Google, vil der typisk forekomme forskellige søgeresultater. Disse vil være forskellige alt afhængig af, hvad man søger efter, hvor man er, og hvilken søgeform man anvender. 

I teorien er der helt overordnet tre forskellige søgeformål: Informationssøgning, navigationssøgning og transaktionssøgning.

Informationssøgning
Ved en informationssøgning er du i en situation, hvor du søger viden. 

Navigationssøgning
Ved en navigationssøgning kender man i forvejen brandet eller hjemmesiden, man vil ind til – alligevel søger man på Google for at komme til hjemmesiden.

Transaktionssøgning
Anvender man søgemaskiner til at søge efter produkter eller serviceydelser, foretager man en transaktionssøgning.

Nu kender du til de forskellige søgeformer, og nu vil det derfor give bedre mening, hvorfor de forskellige søgeresultater ser ud, som de gør. 

Få resten af dette afsnit i min e-bog.

Få en SEO E-BOG

Få flere tips – få en SEO E-bog i din indbakke. 88 sider fyldt med SEO viden!

Featured Snippet – sådan får du den

En Featured Snippet er også et søgeresultat. Det er blevet så vigtigt for SEO, at det har fået et helt afsnit for sig selv. Featured Snippets vil nemlig være placeret over de organiske søgeresultater (placering 0), selvom man normalt kan ligge på side 2.

Formålet med Featured Snippet er at give brugeren svaret direkte i søgemaskinen. Brugeren behøver derfor ikke at forlade Google for besvarelse af brugerens spørgsmål. Det giver brugeren en bedre oplevelse.

Denne form for søgeresultat optræder hyppigst ved spørgsmåls-søgninger. Altså ved brug af hv-spørgsmål. De kan også optræde ved generiske søgeord.

Et eksempel på en featured snippet

Featured Snippet er udviklet af flere årsager

  • Google gør sig klar til Voice search, hvor man taler til sin Google Assistant: Man efterlyser et svar eller får sin Assistant til at foretage en handling.

     

  • Søgebrugerne bliver i søgeresultaterne og får svaret direkte. Dette er godt for Google, da brugerne ikke forlader søgemaskinen.

Featured Snippets optræder i 3 forskellige formater. 

Tekstformat: Denne optræder typisk ved spørgsmål. 

Et eksempel på en featured snippet i tekstformat

Listeformat: Listeformatet ses typisk ved søgeforespørgsler, der kan forstås som guides, opskrifter eller andet, hvor man ønsker at se data i bullets. 

Et eksempel på en featured snippet i listeformat

Tabelformat: Dette optræder typisk ved søgeforespørgsler, der har med priser eller specifikke data i tal at gøre.

Et eksempel på en featured snippet i tabelformat

Du kan ved brug af “nosnippet” frabede dig, at Google gør brug af noget på din side i en Featured Snippet. 

Da dette tag påvirker hele siden, er Google kommet med en ny attribut til formålet: data-nosnippet. Data-nosnippet påvirker KUN enkelte elementer på en side. 

  • nosnippet: HTML meta-tagget, der angiver, at din side ikke skal have en featured snippet eller have vist rich snippet. 
  • data-nosnippet: Denne attribut kan påføres HTML-elementer, du ikke ønsker bliver vist som en snippet. Data-nosnippet kan bruges på span, div og selection elementerne.

Få flere tips om featured snippet i SEO e-bogen ! 

Få en SEO E-BOG

Få flere tips – få en SEO E-bog i din indbakke. 88 sider fyldt med SEO viden!

Forklaring af IRTA-modellen

IRTA er en god model, jeg har brugt, når jeg skulle forklare processen for, hvordan man får besøgende og kunder gennem Google. 

IRTA-modellen er plain and simple, og den står for Indexation, Ranking, Traffic og Action.

Dine URL’er skal indekseres i Google, før de kan begynde at ranke. De skal ranke på et søgeord, før du kan få trafik fra de organiske søgeresultater. Og man skal have trafikken, før der kommer konverteringer derfra.

Modellen er god, da du altid kan gå tilbage i den og analysere en problemstilling ift. SEO. Eksempelvis: ”Hvorfor får jeg ikke noget trafik fra de organiske søgeresultater?” 

Det første step vil være at kigge på, om du ranker på dine relevante søgeord.

Du finder så ud af, at et vigtigt søgeord pludselig ikke ranker mere. Hvorfor ranker det så ikke? Her undersøger du, om siden overhovedet er indekseret – hvis ikke skal du afklare, hvordan det kan være.

Jeg bruger IRTA-modellen som metode til afklaring af konkrete situationer i forhold til søgemaskineoptimering. Det samme vil jeg anbefale alle andre.

RankBrain – en vigtig del af SEO

I forrige afsnit forklarede jeg, hvorfor brugeroplevelse er vigtigt for SEO og Googles forretning. Af blandt andet disse årsager har Google udviklet kunstig intelligens til at rangere søgeresultaterne bedst muligt ud fra deres ranking parametre – en del af deres algoritme navngivet ”RankBrain”. 

Ved RankBrain fortolker Google (altså rent faktisk forstår), hvad der søges efter, og hvilken intention en bruger har med søgningen. Derefter vises de søgeresultater, som Google mener vil tilfredsstille brugeren bedst.

Dette kunne Google dog allerede ved opdateringen Google Hummingbird tilbage i 2013.

Det er en utrolig kompleks proces, men trods kompleksiteten eksekveres dette i sekundet, du søger. 

Da det er kunstig intelligens og maskinindlæring foretages processen konstant ved hver søgning. Google ønsker den bedste brugeroplevelse for deres brugere, og brugersignalerne påvirker rangeringen af søgeresultaterne dynamisk.

Google har udtalt, at RankBrain er det tredje vigtigste ranking-parameter, hvorfor det er enormt essentielt at have for øje.

Det betyder, at søgemaskineoptimering i højere grad handler om at levere kvalitetsindhold, der lever op til de forventninger, en bruger har i en given situation. Hvis ikke dette opnås, vil man med stor sandsynlighed miste sine rangeringer. Omvendt, hvis man konstant leverer gode resultater, vil man få bedre rankings – eller stagnere.

For at optimere til RankBrain bør man forbedre brugeroplevelsen og vurdere, om ens indhold er godt nok til den intention, en bruger har med en søgning. 

Det er vigtigt at fastslå: RankBrain er sat i værk for at udvikle Google til at blive en bedre søgemaskine ved at levere korrekt rangerede søgeresultater.

Den optimerer altså betydningen af parametrene i Googles algoritme, så det er bedst for brugerne og deres oplevelse. 

Grunden til RankBrains eksistens: ifølge Google udgør helt nye søgninger 15% af alle søgninger. Det er derfor praktisk talt umuligt at håndtere dette med en “menneskeskabt” algoritme. 

En algoritme er en matematisk beregning. Derfor handler det stadig om at arbejde med de områder af SEO, du ved virker.

Du bør kontinuerligt teste ændringer og forbedre dit website.

It’s the same game, but different.

Teknik

Teknikken på en hjemmeside er vigtig for at kunne rangere på Google. Det er der mange årsager til. Google skal kunne fortolke websitet, og brugerne skal have en god oplevelse med det. I dette afsnit kommer jeg ind på nogle af de områder, som hører under teknisk SEO.

Crawling

Crawling betyder besøg fra søgerobotterne. Det er derfor det første step til at få indekseret en URL i søgemaskinerne. Hvis en side ikke er crawlet, kan den ikke blive indekseret. Søgerobotterne følger links og data. På den måde opdaterer de indekset, når en URL vurderes relevant. 

Der er flere situationer, hvor Google IKKE crawler en URL og dermed IKKE indekserer: 

  • Hvis siden er IP-beskyttet og derfor kun kan tilgås af bestemte IP’er.
  • Hvis man har udelukket søgerobotterne via robots.txt. 
  • Hvis man har password-beskyttet siden. 
  • Hvis der er serverfejl, der betyder, at Google ikke kan crawle side.

  • Hvis der ikke er nogle links (hverken interne eller eksterne) til den pågældende side. Et fænomen kaldet “orphan page” – på dansk “forældreløs side”. 

Robots.txt

Når det kommer til crawling af et website, er robots.txt vigtig at have forståelse for.

Robots.txt er en txt-fil, der ligger i roden af et domæne. Med denne fil kan du frabede dig crawling fra de forskellige robotter på dit website. 

Du kan i filen anmode om hvilke sider, robotterne må crawle, og hvilke de ikke må crawle. Men i princippet er det op til søgerobotterne, om de vil respektere dette eller ej.

Min robots.txt fil ser eksempelvis således ud:

User-agent bruges til at definere, hvilken robot reglen gælder for. * betyder, at reglen gælder alle robotter. Ønsker du eksempelvis, at reglerne kun gælder for enkelte bots, kan du lave særskilte regler for disse. Googles bot kaldes sjovt nok for Googlebot

Disallow er funktionen til forhindring af crawling, og allow betyder naturligvis, at det, der kommer efter, gerne må crawles.

Hvor ofte crawlere kommer forbi en URL eller et website afhænger af flere faktorer. Men her kræves lidt introduktion til begrebet “crawl budget”.

Hvad er crawl budget så, og hvor finder man det?

Crawl budget er det antal URL’er, Google besøger ad gangen, når et website crawles. Søgerobotterne crawler ikke nødvendigvis alle de URL’, du stiller til rådighed, under samme besøg. 

Har du et lille website, er dit crawl budget næppe en udfordring, da Google nok skal besøge hele sitet.

Hvor stort et crawl budget afhænger af flere faktorer:

  • Hvor mange links sitet har.

  • Hvor mange links de enkelte URL’er har.

  • Hvor ofte der kommer nyt indhold.

  • Hvor hurtigt sitet er.

  • Hvor mange besøgende sitet har.

  • Hvor meget duplicate content der er (har et afsnit for sig selv).

  • Om der er URL’er, der er hacket, eller som tidligere har været det.

  • Om der er mange fejl på sitet.

Du skal minimere crawling af irrelevante URL’er, strukturere dit website, så Google fortolker det og bruger tiden der, hvor du ønsker det – generelt bare sørge for, dit website er godt optimeret.

For at finde frem til, hvor meget crawl budget du har til rådighed, skal du ind i Google Search Console (GSC). Har du ikke en konto, skal den først oprettes og dataen skal indsamles (det kan tage op til nogle uger).

Inde i GSC skal man så klikke på menupunktet “Forældede værktøjer og rapporter”, og derefter “Statistik for crawl”. Nu får du vist en rapport fra det gamle Search Console, som blandt andet viser dig, hvor mange URL’er Google crawler pr. dag.

Indeksering

Det næste step i processen er indeksering. Ved indeksering optager Google en URL i deres indeks. Det vil i praksis sige, URL’en er relevant nok til at få en plads på Google.

Hvis du vil finde ud af, om dine URL’er er indekserede, kan du med fordel søge på Google med søgeoperatoren “site:” foran dit domæne eller din URL – f.eks. “site:stammer.dk”.

Ligeledes vil du kunne finde frem til, hvor mange URL’er, der er indekseret hos Google. I mit tilfælde er der i skrivende stund “kun” 12.

Du kan også undersøge specifikke URL’er for både crawling og indeksering. Det gør du i Google Search Console, såfremt du har oprettet en konto. Klik på “Undersøgelse af webadresse”, og indtast URL’en. Derefter vil du få information om URL’en.

Du vil få en masse brugbar information om din URL. Denne information vil kunne hjælpe dig med bedre crawling og indeksering.  

Du kan også via Search Console anmode om indeksering, hvis siden ikke er indekseret – eller hvis man ønsker en “revurdering” af siden.

Der kan være flere årsager til, at en URL ikke bliver indekseret af Google. Dem vil jeg nævne her: 

  • Der er sat noindex på siden. 
  • Siden kan ikke crawles (læs om mulige årsager til det under crawling). 
  • Siden er ikke relevant for Googles index. 
  • Der er ikke noget indhold på siden. 
  • Der er alt for meget reklame på siden. 
  • Websitet eller URL’en har meget duplicate content. 
  • Teksten på siden er kodet i andet end HTML.

META- og andre tags

META tags har altid været en essentiel del af SEO, og det er noget af det nemmeste at optimere. Der er også to andre tags, jeg vil beskrive i dette afsnit, som ligeledes er vigtige.

For at styre, hvordan dine søgeresultater bliver præsenteret på Google, udnytter du to META-tags kodet i HTML. Titlen er overskriften i søgeresultatet, derefter vil den respektive URL blive præsenteret og til sidst din META-description. 

Hvis du ikke udfylder disse META-tags, vil Google selv tage et uddrag af teksten fra siden. Dette kan ødelægge en del for dig. 

Du bør altid sætte dig i søgebrugernes sted og overveje, hvordan du kan fange deres interesse, så de klikker på netop dit søgeresultat.

Herunder kan du se visualiseringen af elementerne i et søgeresultat.

Alle tags er skrevet i HTML og placeret i <head> sektionen. Det er dermed ikke visuelt tilgængeligt på siden for brugeren.

Titel

Titlen er din overskrift i søgeresultaterne. Det anbefales at holde sin titel på under 60 tegn, da Google kan begrænse visningen af længere titler.

HTML-koden ser således ud:

<title>Din titel på siden</title>

 

Meta description

Meta description, som er beskrivelsen af siden, der vises under titlen, anbefales at holdes på under 156 tegn af samme årsag som titlen. 

HTML-koden ser således ud:

<meta name=”description” content=”Dette er beskrivelsen”>

 

Meta robots

Meta robots er koden, der fortæller søgerobotterne, hvordan de skal forholde sig til siden, når den er crawlet. Her kan du angive, hvorvidt du ønsker, om siden skal indekseres eller ikke. Du kan også angive om de links, der er tilgængelige på siden, skal følges eller ej. Siden skal altså crawles, før tagget er relevant. HTML-koden ser således ud:

<meta name=”robots” content=”noindex, nofollow”>

Bemærk: Denne kode vil fortælle søgemaskinerne, at siden IKKE skal indekseres, og at de links, der er på siden, IKKE skal følges. 

 

Viewport

Viewport er et META tag, der er kommet som følge af de forskellige enheder, man i dag kan tilgå en hjemmeside fra. Viewport gør det muligt at lave responsive hjemmesider, så elementerne tilpasser sig skærmstørrelsen. Hvis ikke viewport er implementeret, vil siden ikke være mobilvenlig – og det er, som du vil erfare i et senere afsnit, ekstremt vigtigt. HTML-koden ser således ud:

<meta name=”viewport” content=”width=device-width, initial-scale=1.0″>

Bemærk: Der er forskellige variable til viewport, men denne er som standard best practise. 

 

Canonical tag 

Canonical tag er et tag, der kæder URL’er, som minder “for meget” om hinanden, sammen. Det bruges til at angive hvilken URL, Google skal favorisere, når indholdet minder om hinanden. De kan bruges i situationer med duplicate content, enten af tekniske årsager eller redaktionelle årsager. HTML-koden ser således ud: 

<link rel=”canonical” href=”https://eksempel.dk”/>

SSL – Sikkerhed for besøgendes data

SSL er en forkortelse for Secure Sockets Layer. Det er en standardteknologi, der muliggør etablering af en sikker forbindelse. Med SSL vil data sendt mellem klienten (browseren) og serveren blive krypteret. På den måde er dataen sværere at hacke sig frem til.  

SSL er lovpligtig på sider, hvor man skal indtaste personlige oplysninger såsom kreditkortoplysninger eller CPR-nummer. Google ønsker desuden, at alle websites tager standarden til sig. Derfor er det også en vigtig standard for søgemaskineoptimering. 

Når en hjemmeside benytter sig af SSL, vil browseren vise en sikkerhedslås, og protokollen vil kaldes “https” fremfor “http”. Anvender man Google Chrome, vil man få beskeden “ikke sikker” ved protokollen (http). 

Når man migrerer til https i stedet for http, er det vigtigt, at man redirecter (gerne med en catch all løsning) alle URL’er fra http til https. Ellers vil duplicate content opstå (mere om det i et senere afsnit).

Mobile First

I mange år var den eneste enhed, man kunne tilgå websites fra, en computer. 

I dag er det noget helt andet. I nogle få år kørte Google med to indeks: et til mobile enheder og et til desktop. 

I dag er der kun ét indeks hos Google, og det er det mobile indeks. Det vil i praksis sige, at Google crawler et website ud fra websitets mobile version, og indekserer det, den finder på den mobile version. 

Mobile first vil sige, at du skal fokusere mere på mobil end på desktop. En signifikant del, over halvdelen af alle søgeforespørgsler, forekommer fra en mobilenhed.  

Det er dermed væsentligt at have en mobilvenlig hjemmeside, der er hurtig og brugervenlig, og det er vigtigt IKKE at skjule elementer på mobil, der har betydning for din søgemaskineoptimering. 

Du bør altid tjekke, hvordan din hjemmeside bliver præsenteret på forskellige enheder og måske endda brugerteste ved at sidde fysisk med en bruger og få vedkommende til at udføre opgaver på mobile enheder. Jeg vil anbefale, at du som minimum gør brug af to værktøjer for at se, hvordan din hjemmeside klarer sig på mobil. Begge er gratis, og der er værktøjer, der er lavet af Google. Derfor giver de også et retvisende billede af, hvordan Google oplever din side på en mobil. 

Test ikke blot din forside, men alle relevante sidetyper, du måtte have. Test dine produktsider, dine kategorisider, blogsider, og hvad der ellers er relevant. På den måde finder ud også ud af, hvordan de enkelte sidetyper opleves. Der findes mere end blot én metode til at kode en hjemmeside mobilvenligt. 

Responsive Web Design

RWD er den anbefalede minimumsstandard for en mobilvenlig hjemmeside. Et responsivt webdesign tilpasser elementernes størrelse til enhedens skærmstørrelse. 

Du kan hurtigt finde frem til, om et website er responsivt – simpelthen ved at gøre browservinduet mindre. Tilpasser elementerne sig, når du gør vinduet mindre eller større, er websitet responsivt. Det er dog vigtigt, at det tilpasser sig perfekt til alle enheder, og derfor bør du teste dit website med udviklingsværktøjer, eller på forskellige enheder. 

AMP

AMP står for Accelerated Mobile Pages og er, som navnet tilsiger, meget hurtige mobile sider. Formatet er blandt andet udviklet af Google, hvorfor de selvfølgelig er fortalere for brugen af det. Du har måske lagt mærke til et lille lyn-ikon, når du søger på Google fra din mobiltelefon – det betyder, at siden er kodet med AMP. 

AMP er en relativ ny standard inden for webudvikling. Koden er en del mere krævende end de klassiske frameworks, da koden skal skrives fejlfrit. Der er også begrænsninger for, hvad man kan anvende af kode. Af samme årsag er det ikke ligetil at implementere AMP, og man skal typisk gøre sig nogle fravalg. 

AMP er nyt, og dets sprog har mange regler, der skal overholdes, før det kan valideres. Derfor er AMP ikke for alle. Der er flere udfordringer ved brugen af AMP, heriblandt tracking og manglende funktionaliteter. 

Formatet bliver løbende udviklet, og flere funktioner understøttes. Derfor vil AMP på et tidspunkt blive en perfekt løsning. Men for flere virksomheder er tracking så vigtig, at hvis der ikke kan trackes ordentligt, er det forretningskritisk. Derfor er det ikke altid, jeg anbefaler brug af formatet.

Ønsker du AMP, kan du med fordel anvende formatet på sider, der ikke behøves tracke fuldstændig perfekt. Undersøg hvilke restriktioner AMP har – det ændrer sig hele tiden. Hold det op imod fordelen af et SUPER hurtigt website.

Jeg glæder mig til at følge udviklingen, og til den dag, AMP er perfekt. Læs mere om AMP her.
 

Dedikeret mobilversion

En dedikeret mobilversion var den første løsning til mobile enheder. Her havde man typisk et subdomæne (f.eks. m.stammer.dk) til at vise den mobile version af sitet, som så var designet til mobil.  

I dag er det hverken noget, man vil anbefale, eller noget, der benyttes i nævneværdig grad. Blandt andet fordi, at det kræver vedligeholdelse af to forskellige websites. Det kræver vedligeholdelse af to sites, da versionerne vil ligge på forskellige URL’er og skal kodes individiuelt.
 

Progressive Web Apps

Et andet nyt format af mobilvenlige sider er Progressive Web Apps. PWA er – ligesom AMP – meget hurtige kodede mobile sider, der virker på mange måder som en mobil app. Man vil desuden på nogle mobile enheder kunne downloade hjemmesiden som genvej og få den serveret i app-format. 

En fordel, men også et krav ved PWA er, at man kan tilgå siden offline. Læs mere om PWA her.

Redirects

Et redirect vil sige, at man, når en URL tilgås, omdirigeres til en anden URL. Der kan være flere årsager til, man vælger at gøre dette. En af årsagerne kan være, en URL ikke længere eksisterer og dermed skal viderestilles til en anden. 

Når du eksempelvis laver en migrering til et nyt website, bør du altid huske redirects. Du bør starte med at crawle (med et værktøj) dit eksisterende website, så du kan gemme de URL’er, der eksisterer, for derefter at sørge for, at de gamle URL’er redirecter til de nye, hvis de er forældede.  

Inden for SEO er der to redirects, som man typisk bruger:

  • 301 redirect: Dette bliver set som et permanent redirect. Dette er det mest anbefalede redirect, og medmindre du har en konkret årsag til anvendelse af 302, vil jeg anbefale, at du altid benytter 301 redirects.

     

  • 302 redirect: Dette er en midlertidig redirect, og den vil også blive opfattet således. Her fortæller man, at URL’en, der redirectes fra, vil opstå igen, og derved vil Google også behandle den derefter. 302 redirect benyttes typisk, hvis man ønsker den “tidligere” URL indekseret på Google, men den “nye” URL til brugerne.
     

Jeg anbefaler, at du ikke linker med URL’er, som redirecter (medmindre der er en årsag til det). I stedet anbefaler jeg, at du altid forsøger at linke med den direkte URL, som vil give en “200 OK” statuskode.  

Redirects er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men i langt de fleste tilfælde giver det mere mening at linke direkte til en side.

TIP: Brug et crawling-værktøj til at finde interne URL’er, der redirecter, og link direkte til siden i stedet.  

Fejlsider

 

Modsat en 200 OK statuskode, som betyder, at siden eksisterer, er der også fejlkoder. Den typiske fejlkode, du nok i forvejen har været eksponeret for, er fejlkoden “404”. 

404 fejl opstår, når du havner på en side, som ikke eksisterer. Det kan være, at siden er blevet slettet, eller at man har linket til en URL, der aldrig har eksisteret.  

Uanset hvad bør du undersøge årsagen til 404 og rette op på eventuelle fejl. Google har tidligere meldt ud, at 404 fejl er en ganske naturlig del af det at drive et website og derfor ikke noget, man bliver “straffet for”.

Jeg mener dog, det er paradoksalt, da 404 fejl ikke giver en god brugeroplevelse – og en dårlig brugeroplevelse vil give dårlige rankings. Du bør altid forsøge at eliminere mængden af 404 fejl. Brug evt. en webcrawler og få lavet en rutine til at følge op på, om du har fejlsider.

Hastighed

 

Hastigheden på et website er for mange blevet elefanten i rummet. Det er der flere grunde til. Dels vil en god hastighed gøre crawling nemmere for søgerobotterne, og dels vil en god hastighed øge lysten til at blive på et website og give brugerne en god oplevelse. 

Et hurtigt website er uden tvivl helt essentielt, ikke blot når det kommer til SEO, men i det hele taget, når det gælder online marketing.

Hastigheden på et website er desuden behjælpelig i forhold til, at forbedre konverteringsraten og ordrestørrelsen på et køb. Du kender det helt sikkert selv. Du kommer ind på en hjemmeside, den er ekstrem langsom, og derfor forlader du den hurtigt igen. 

Hastighedsoptimering er er afgørende for, om et website konverterer og ranker “godt nok”.

Load-tiden på en side: Jeg anbefaler altid, at loadtiden er under et sekund – gerne en del under. 

Der er rigtig mange knapper, du kan skrue på, når det kommer til hastighedsoptimering. Det er faktisk en videnskab i sig selv og kan hurtigt koste mange penge at arbejde med. 

Mulige årsager til en langsom load-tid: 

  • Der er meget kode på siden.

     

  • Der er mange referencer til ekstern kode (JavaScript- og CSS-filer).

     

  • Billederne er for store (altså filstørrelsen)

     

  • Der er mange billeder på siden.

     

  • Serveren er belastet.

     

  • Serveren er ikke optimeret.

     

  • Databasen er fyldt eller overbelastet.
     

Hastigheden på et website eller en URL er et ranking-parameter i sig selv. Men høj hastighed øger også i sig selv tiden, en bruger vil være på sitet. Dette er også et ranking-parameter. Det vil også forbedre konverteringsraten – so what’s not to like? 

Af netop disse årsager er hastighedsoptimering blevet et af de væsentligste optimeringspunkter hos enhver, der arbejder med online markedsføring i dag.  

Følgende værktøjer bruger jeg selv for at fastslå, hvor hurtig en side er: 

Duplicate content

 

Duplicate content – eller på dansk ”duplikeret indhold” – opstår, når to eller flere URL’er har det samme indhold.

Duplikeret indhold kan forekomme af både redaktionelle og tekniske årsager. Det er ikke en straf, som mange tror, det er. Problemet er, at det giver nogle udfordringer for en søgemaskine at indeksere URL’er og ranke dem, når indholdet er ens.  

Hvis der er duplicate content, må Google favorisere en URL over øvrige URL’er. Dette må gøres ud fra nogle kriterier. I mange tilfælde er det ikke den URL, du selv mener, er den “rigtige”, at Google vælger at favorisere.


Det giver ikke mening for Google, at det samme indhold er indekseret på ny.

Forestil dig, at du gik på biblioteket efter bøger. Du går derfra to bøger “rigere” med to forskellige omslag, men præcis det samme indhold. Det fungerer bare ikke.

Teknisk duplicate content

Duplicate content kan ske af tekniske årsager. Det hænder typisk, hvis du ikke har opsat en catch-all løsning til at fremvise en URL på én måde. Hvis du anvender en catch-all redirect løsning, bør du bruge 301 redirects.  

Nedenfor ser du fire eksempler på teknisk genereret duplicate content og får anvist, hvordan du skal gribe det an. 

www. / uden www.

“www” er i teorien et subdomæne, man hyppigt brugte i starten af internettets tid. Det står for “World Wide Web”. I dag bruges det en del mindre. Uanset om du bruger det eller ej, vil du kunne tilgå begge versioner af hjemmesiden, hvis det ikke er redirected. 

https://www.stammer.dk/ vil redirecte til https://stammer.dk/.  

Løsning: 301 redirect fra den ene version til den anden.

Trailing slash

Trailing slash kaldes det, når der fremgår en skråstreg (/) i slutningen af en URL. Hvis ikke du har lavet en catch-all redirect løsning, vil det også kunne give udfordringer med duplicate content. 

https://stammer.dk vil redirecte til https://stammer.dk/  

Løsning: 301 redirect fra den ene version til den anden.

http/https

Der er to protokoller til fremvisning af en hjemmeside: http og https. Flere websites er begyndt at anvende https, hvilket i sig selv er fornuftigt. Det øger sikkerheden på internettet. Men hvis du glemmer at redirecte fra http til https, vil det også give problemer med duplicate content. 

http://stammer.dk/ vil redirecte til https://stammer.dk/

Løsning: 301 redirect fra den ene version til den anden. 

Parametre

Parametre er en af de værste måder, duplicate content kan opstå på. I praksis kan det give uendelige versioner af en URL og kan opstå af mange årsager. Hvis du eksempelvis anvender parametre på din webshops filtrering eller sortering, vil det nemt kunne generere mange nye kunstige URL’er.  Men det kan også være andre parametre-typer, der genererer problemet, såsom session ids og tracking parametre.

 For at give et eksempel: https://stammer.dk?farve=roed

Løsning: Det er svært at komme med en konkret løsning til alle de forskellige typer af parametre, der måtte være. Jeg anbefaler som minimum, at du har et canonical tag på alle dine sider pegende mod den originale version af URL’en for at lave en “catch all” løsning. Men selv denne løsning fanger ikke alt.

Derudover kan det være en god idé, at du løbende tjekker din Google Search Console for at se, om Google finder parametre. Finder Google Search Console parametrene, kan du vælge, hvordan søgerobotterne skal forholde sig til hver enkelt parameter. 

Redaktionelt duplicate content

Redaktionelt duplicate content forekommer, når man kopierer indhold, der bruges på andre sider. Det behøver ikke være så “ulovligt”, som det lyder. 

Det kan være, du har fået en produkttekst fra en leverandør og anvender teksten på din egen hjemmeside. Det samme kan konkurrenterne have gjort, og derfor vil der opstå duplicate content.  

Det kan også være, du har kopieret større dele af tekst fra enten dit eget website eller andres og bruger det på en ny side. Det behøver ikke være hele tekster, der skaber konflikten.

Selv overskrifter og titler m.m. kan give udfordringer, hvis de er duplikerede.

Uanset hvad, er anbefalingerne altid: Skriv unikt indhold! 

Sådan finder du ud af, om du har duplicate content

  • Brug værktøjerne siteliner og copyscape.

     

  • Prøv at tilgå dine URL’er på forskellige måder f.eks www./uden www.

     

  • Undersøg, om dine forskellige funktioner skaber nye URL’er, når de benyttes.

     

  • Tag stikprøver: Kopier en snippet af din tekst ind i søgefeltet på Google, og søg på det. Fremkommer der mere end ét resultat med præcis den samme tekst, er der duplicate content.

     

  • Lav en site-søgning for at kontrollere, at der ikke er flere URL’er med det samme indhold på dit domæne.

     

  • Brug et crawling-værktøj til at se, om der er duplikeringer. 


Læs min guide til SEO Scraping her, og bliv klogere på, hvordan du hurtigt kan finde duplicate content i dine tekster

Intern linkstruktur

Den interne linkstruktur er en undervurderet opgave, som løbende bør holdes ved lige og analyseres. Den interne linkstruktur består i princippet af alle de interne sider, du linker til på dit eget website.

En god struktur kan praktiseres på flere måder. Du bør huske, at Google er en søgemaskine, som følger links og tillægger disse værdi. Den interne linkstruktur fortæller også Google om vigtigheden af dine sider samt sammenhængen mellem X og Y. 

En anden grund til fokus på optimering af din interne linkstruktur er at hjælpe de besøgende med navigation mellem relevante sider. Således vil de bruge sitet bedre og have en længere session-varighed.

Menuen

Først og fremmest bør du altid have en god menustruktur. Du bør anvende alle dine “2. leds” links i din hovedmenu. Dine 2. leds skal så linke til relevante 3. leds links. Jeg anbefaler sjældent, du har mere end 3 led, da det gør navigationen uoverskuelig – både for Google og brugerne. Nedenstående ser du visualiseringen af dette. 
 

Footerlinks

Du kan overveje at bruge din footer til også at have interne links til relevante sider. Men gør det kun, hvis det giver mening for brugeren. Som regel anbefaler jeg, du linker til de vigtigste sider i footeren, heriblandt “om os”, “kontakt os” m.m.  
 

Breadcrumb navigering

Husker du Hans og Grete? De kastede brødkrummer, hvor de gik, så de kunne finde vejen tilbage fra den store skov. Begrebet “Breadcrumb Navigering” er inspireret af historien om Hans og Grete, og princippet er egentlig meget enkelt: De besøgende skal vide, hvor de er, og kunne finde tilbage, hvor de kom fra. 

Det er ikke blot en funktion, der gør et website mere brugervenligt – det forbedrer også den interne linkstruktur. 

 

Et eksempel på en brødkrummesti:

Du er her: Forside > Hatte > Rød bowlerhat

Breadcrumb-navigering er typisk sat i venstre side øverst i den container (div), hvor indholdet figurerer.

 

HTML-sitemap

Et HTML-sitemap er – som navnet indikerer – et “kort” over ens website og de sider, der hører til det. Det kan skabes både manuelt, hvor du selv linker til hver enkelte side på websitet. Det kan også genereres automatisk, hvor siderne løbende bliver tilføjet/fjernet, i takt med at websitet udvikler sig.

Hvis du anvender et HTML-sitemap, bør du altid være sikker på, at siderne rent faktisk eksisterer og hverken redirecter eller giver en 404 fejl. Hvis du har styr på sitemappet, kan det i flere tilfælde være en god løsning. 

HTML-sitemaps bliver bygget i HTML, og det er lavet til brugerne. Du kan sagtens bygge et sitemap til dele af websitet, som du finder særligt vigtige. 

 

XML-sitemaps

Der findes også et sitemap til computere, nemlig XML-sitemaps. Et XML-sitemap er skrevet i XML-format, og det er også kort over hjemmesidens sider. 

Ligesom HTML-sitemaps kan du lave XML-sitemaps manuelt eller genere dem automatisk. Uanset hvilken metode du anvender, er det helt essentielt, at det er up-to-date med aktive referencer, som giver en statuskode 200 OK.  

Hvis der er fejl i sitemappet, kan det gå ud over fortolkningen og indekseringen af et website. XML-sitemaps kan selvfølgelig bruges som indeks over siderne på et website, men også videoer og billeder.  

Anvender du XML-sitemaps, bør du huske at henvise til sitemappet i robots.txt og i Google Search Console. Test og validér sitemappet først, så du er sikker på, det er korrekt sat op.  

Hverken HTML- eller XML-sitemaps må erstatte en god navigationsstruktur. Det er langt vigtigere, at dine brugere og Google forstår navigationen og kan bruge websitet. Derfor bør du bruge det som supplement – ikke substitution.    

Link mellem relaterede sider

Sidst, men ikke mindst, bør du linke mellem relaterede sider. Dette kan gøres i mange situationer. Det er en af de “low hanging fruits”, jeg oftest ser.  

Har du en side om et emne, men også en nærliggende side om et andet emne, kan du referere til denne og afgive noget værdi dertil. Hvis du skriver blogindlæg, kan du henvise til andre relaterede blogindlæg. Har du en webshop, kan du henvise til substituerende eller komplementære produkter. På den måde kan du opbygge noget relevans mellem sider og dermed dit website.  

Der findes mange måder at lave interne links på – husk på det i dit arbejde med søgemaskineoptimering. 

Struktureret data og Rich Snippets

Struktureret data er en mulighed, du har for at “tagge” elementer, så elementerne kan fortolkes af søgemaskinerne. Det er en form for metadata (data om data).  Med struktureret data kan du hjælpe Google til bedre at forstå dit website.

Du har måske lagt mærke til, Google nogle gange fremviser anmeldelserne fra en virksomhed, prisen på et produkt eller kalorierne i en opskrift. Denne information får Google via struktureret data på siden, søgeresultatet er til. Selve udvidelsen til disse søgeresultater kaldes “Rich Snippets”.

Struktureret data er koden, du bruger til fremvisning af en rich snippet på Google. Men det er op til Google, hvorvidt rich snippets vises eller ej. Det vil sige, at du kan have markeret det korrekt, men uden at få fremvist en rich snippet.

Eksempel på en rich snippet:

Eksemplet har tre elementer af struktureret data. Anmeldelser af opskriften, hvor lang tid det tager at lave og antal kalorier.  

Hvorfor bruge tid på struktureret data?

  • Det vil give en højere CTR, såfremt du får en Rich Snippet.

     

  • Du får bedre placeringer med dine sider på Google.

     

  • Google bruger også informationerne til deres knowledge graph.

     

  • Det hjælper Google til bedre at forstå dit website og dets elementer.

Vælg en løsning til kodning af struktureret data

Der findes tre forskellige “kodesprog” til struktureret data: RDFa, Microdata og JSON-LD. 

JSON-LD: JSON-LD er baseret på JavaScript og er generelt mere struktureret end øvrige formater. Grunden til det er, at al kode er samlet og placeret eksternt fra elementerne. Det er indifferent, om JSON-LD placeres i head/body eller i toppen/bunden af koden. Det er i min optik også nemmest at kontrollere.

Microdata: Microdata er baseret på HTML, hvorpå man tilføjer attributterne til elementerne, så elementerne kan fortolkes. 

RDFa: RDFa er en HTML5-udvidelse, der er kommet lidt senere end Microdata. De minder meget om hinanden, da begge er attributter, man tilføjer til elementerne – men koden (attributterne) afviger fra hinanden. 

Det er helt essentielt, at du koder struktureret data korrekt, hvis det skal have en effekt. Google stiller også et værktøj til rådighed, så man kan teste sin kode. Det kan du finde her.
 

Jeg vil anbefale brug af JSON-LD, da det er det, Google favoriserer. Læs mere om struktureret data på schema.org og Googles guide til det.

Social META markup

Uanset hvor meget du bruger de sociale medier, anbefales implementering af Sociale META tags. 

Hvis du eksempelvis deler din artikel på Facebook, er det vigtigt, du kan styre, hvordan elementerne skal præsenteres. Facebook bruger META-markuppet “Opengraph”, og ved brug af det kan du bestemme værdierne, der forekommer ved deling af en reference.

Sociale medier har vist sig at have en indvirkning på SEO, og det giver god mening. Google forsøger at afkode sociale signaler fra eksempelvis Facebook og Twitter. Det er naturligvis også en god idé, så Google kan vise mest relevante søgeresultater.

Der er to markups, du som minimum bør have på alle dine sider: 

Opengraph
Opengraph er navnet på det markup, Facebook anvender til at præsentere henvisninger til websites fra Facebook. Deler man eksempelvis en artikel, er det helt essentielt, at den hedder noget deskriptivt. Du kan læse mere om Opengraph her.

Hvis du har opdateret din side med Opengraph, kan du debugge sidens fortolkning, så Facebook vælger den “nye” version. Det gør du her.

Twittercard

Twitter har også et social media-markup. Det hedder Twittercard. Du kan læse mere om Twittercard her. Man kan også debugge hos Twitter. Brug deres validator her.

TIP: Overvej udvikling af en “social share” funktion på dine sider. På den måde vil brugerne lettere kunne dele et produkt eller en artikel – og det vil give mere trafik.

Brug kode, Google kan fortolke

Google er ikke perfekt. Dermed ikke sagt, at maskinen ikke bliver bedre, men Google kan ikke fortolke alt kode. Når en crawler besøger et website, anvender den ikke alle de funktionaliteter, der er til rådighed. Det kan en bruger til gengæld vælge at gøre, hvorfor brugeren vil anvende nogle funktioner, en crawler ikke ved eksisterer. 

Et godt eksempel på kode, de fleste websites benytter, er JavaScript. JavaScript er et klientside-baseret scripting sprog. Det vil sige, at det kan ændre HTML-dokumentet (DOM) uden opdatering af siden. 

Hvis du eksempelvis har tekst, som vises ved et klik på et JavaScript-link, kan det blive skjult for søgerobotten. Dette skyldes, crawleren ikke klikker på alle funktionaliteter, og det kan betyde, at vigtige elementer (såsom tekst) ikke vil “tælle” i Googles rangering af siden. 

Det betyder, at Google i første omgang kun indekserer de elementer, der fås ved HTML med det samme, når siden crawles.  

Google er først blevet bedre til fortolkning af JavaScript i 2019. I en lang periode var deres crawlere ikke up-to-date med, hvad der kunne forstås af JavaScript. I dag er den lige så opdateret, som den seneste version af deres browser, Google Chrome.  

Selvom Google er blevet bedre, betyder det ikke, at benyttelse af et JavaScript-framework anbefales på hele sitet. Det er netop fordi, søgerobotterne til at starte med indekserer det, de kan indlæse som ren HTML, for senere at fortolke alt andet. Skulle Google både fortolke HTML og JavaScript ved ét crawl, ville det kræve mange flere ressourcer. 

JavaScript er en vigtig del af internettet. Det bruges bl.a. til tracking og andre funktionaliteter. Man bør selvfølgelig ikke være bange for at bruge det generelt set. Men som det ser ud nu, bør man ikke bygge et helt website i JavaScript. Jeg vil heller ikke anbefale, at du bygger elementer i JavaScript, der er vigtige for SEO. 

Jeg er ikke uenig med Google. JavaScript er lækkert, og jeg tror også på, det er fremtiden inden for webudvikling. Det kræver blot, at Google kan fortolke koden – og det kan Google ikke helt endnu. 

Ønsker du alligevel et JavaScript-baseret framework som React eller AngularJS, anbefales benyttelse af dynamisk server-rendering. 

Med dynamisk server-rendering kan du vise crawleren en version af sitet i ren HTML og brugerne får den “rigtige” side.

Dette kunne lyde som cloaking (tidligere SEO teknik mod Googles retningslinjer). Denne opfattelse har Google ikke, når det kommer til metoden, så længe indholdet er det samme begge steder. Det må kun være præsentationen af sitet, som er differentieret, ikke indholdet, da det ellers VIL være cloaking.

Få en SEO E-BOG

Få flere tips – få en SEO E-bog i din indbakke. 88 sider fyldt med SEO viden!

Indhold

Google er i de fleste tilfælde tekstbaseret. Dermed er tekst helt essentielt for at kunne rangere. Hvis du vil ranke på “blå sko”, skal der også stå “blå sko” i teksten. Men gode tekster er ikke “bare” tekster, som er skrevet med fokus på søgeordet. Indhold berører ikke kun tekst, når det gælder til SEO. Indholdet skal give mening, og elementerne skal være korrekt sat op.


Det kan være bedre, at vise en video med lidt tekst, frem for en lang tekst uden video. Andre gange er en lang tekst naturligvis bedre. Det kommer nemlig an på intentionen med søgningen. I dette afsnit vil du lære mere om søgemaskineoptimering af indhold.

Søgeordsanalyse

 

Før du begynder dit arbejde med SEO, er det essentielt, at du ved, hvad dine kunder søger efter. Denne analyse kaldes en søgeordsanalyse. 

Google stiller et værktøj til rådighed, der estimerer de månedlige søgninger på et søgeord. Dette værktøj hedder “Keyword Planner” – på dansk “Søgeordsplanlægning”. Værktøjet kræver, man har en Google Ads konto. Hvis værktøjet skal vise tal fremfor intervaller, skal kontoen aktivt køre annoncering. 

 Du finder værktøjet på din Google Ads konto under Værktøjer og Indstillinger => Søgeordsplanlægning.

Nu vælger du så “Find frem til nye søgeord” og indtaster nogle søgeord. Med denne metode kan du maksimalt søge efter fem søgeord (men værktøjet vil give flere idéer til relevante søgeord). 

Når du har udfyldt op til fem, vil du herefter blive præsenteret for dine søgeord og de månedlige søgninger – men også for, hvad Google mener, der er relevant ud fra det indtastede. Du vil også kunne se sæsonudsving i værktøjet.

Søgeordsanalysen skal prioriteres – vær realistisk. Du vil sjældent indtage førstepladsen på alle søgeord i din branche. Derfor bør du vælge søgeord, du vil kunne ranke på inden for en rimelig periode. 

3 tips til udvælgelse af søgeord

  • Søg efter søgeordene på Google, og find ud af, hvem der ligger på side 1. Overvej herefter, om det er realistisk, at du med din hjemmeside vil kunne ranke bedre end dem.
     
  • I stedet for at fokusere på søgeord med stor volumen, vil jeg foreslå, du fokuserer på søgeord længere inde i købsprocessen, men med mindre volumen. I dette tilfælde kunne det være “Køb røde Nike sko”.

     

  • Sæt dig i din kundes sted. Der findes mange fagtermer i forskellige brancher, men det kan meget vel være, at dine kunder ikke bruger disse fagtermer. Du bør derfor finde ud af, hvilke søgeord dine kunder ville bruge i din branche.

De synlige elementer i indholdet

Når du har lavet din søgeordsanalyse og fundet frem til ord, du ønsker at rangere på, skal du producere indholdet. Dette inkluderer også optimering af elementerne på siden.

Udover META-tags, som du tidligere blev introduceret til, vil du også skulle overveje at arbejde med fem andre elementer. URL’en på siden, dine overskrifter, din brødtekst og din brug af billeder og/eller video.

URL’en for siden

URL’en for siden er vigtig, da den sammen med titlen og meta description vil blive vist i søgeresultatet. Derfor bør URL’en være deskriptiv for det emne siden handler om – ellers vil man som bruger ikke klikke på det. 

 Det er en god idé at undgå for mange fyldord i URL’en. URL’er bør være forkortet, de bør være nemme at skimme og forholde sig til som bruger. Det vil typisk give en højere CTR.

Hvilken af følgende URL’er ville du selv klikke på?

  1. https://eksempel.dk/store-roede-sko-fra-adidas-og-fra-nike-og-fra-mange-andre-brands

     

  2. https://eksempel.dk/roede-sko

 URL’en skal være deskriptiv, og nordiske bogstaver skal omskrives: æ = ae, ø = oe, å = aa

De fleste CMS’er vil automatisk anvende titlen som URL og omskrive nordiske bogstaver fonetisk. I nogle CMS’er skal man dog prædefinere håndteringen af URL’er. 

Selvom URL’erne automatisk vil afspejle sig i titlen, kan det være en god idé, at du “barberer” URL’en yderligere, så den forkortes og derved bliver “nemmere” at aflæse som bruger. 

Overskrifter

Overskrifter kaldes også for headings. Disse skrives i HTML med et h efterfulgt af et nummer fra 1 til 6 – disse er hierarkiske. Den vigtigste overskrift er h1, der skrives således:
<h1>Dette er den vigtigste overskrift</h1>

Google bruger blandt andet overskriften til at forstå, hvad siden handler om, og til at opdele hovedemnet i underemner. 

Husk på: Dine brugere ser også dine overskrifter. Du bør derfor være opmærksom på, at dine overskrifter skal vække interesse for at læse dit indhold. 

Brødtekst

Brødteksten er uden tvivl det vigtigste, når det gælder indholdet på dit website. Det er brødteksten, der skal give anledning til at blive på siden. Det er også brødteksten, der kræver det hårdeste arbejde at skrive – den er jo “fyldet”. 

Brødteksten skrives i HTML sådan:
<p>Dette er brødteksten</p>

Her er mine tips til dig:

  • Skriv unikt indhold – undgå duplicate content.

     

  • Skriv så meget, der er nødvendigt for at dække et emne.

     

  • Skriv bedre tekster end dine konkurrenter har gjort.

     

  • Skriv til brugerne, og hold dem interesserede, så de bliver på siden.

     

  • Brug dine søgeord i teksten, og brug gerne mere end et pr. side, hvis det er relevant.

     

  • Brug synonymer, så du gør din tekst sjovere at læse og undgår, at din tekst virker for tung og ensartet.

Billede

Billedet på en side er et element, som er undervurderet. Der er rigtigt mange, som direkte søger på billeder på Google, men et billede vil også gøre en side mere interessant og derved gøre brugeroplevelsen bedre. 

HTML-koden for et billede er som følger:

<img src=”/billede.jpg”>

Søgemaskinerne bruger forskellige elementer, når de fortolker et billede:

  • Filnavnet på billedet (det som vil fremgå i URL’en)

     

  • Den omkringliggende tekst for billedet.

     

  • Alt-attribut

     

  • Title-attribut.

Hvor de to førstnævnte giver mening, vil jeg her forklare alt- og title-attributterne nærmere.

Alt-attributten bliver også kaldt et “alt tag”, og bruges af søgemaskinerne til at forstå billedet på baggrund af teksten. Har man et billede af en rød flaske, kan man med fordel angive “rød flaske” i alt-attributten.

Title-attributten vil fremvise en lille tekstboks med det angivne tekst, når man holder cursoren over musen. 

HTML-koden for et billede med alt- og title-attributterne er som følger:

<img src=”roed-flaske.jpg” alt=”rød flaske” title=”rød flaske”>

 

Video

Der findes forskellige løsninger til visning af video på et website. YouTube er en af dem, men der findes selvfølgelig også andre tredjepartsløsninger. Du kan også vælge at “self-hoste” video. Video vil kunne forbedre brugeradfærden (mere om dette senere), og i nogle situationer kan det være mere relevant end tekst.

Eksempel på en video i HTML (self-hosted):

<video width=”300″ height=”300″ controls>

  <source src=”video.mp4″ type=”video/mp4″>

  <source src=”video.ogg” type=”video/ogg”>

</video>

Sådan skriver du tekster, der virker

At skrive en tekst er ikke svært. At skrive en tekst, der virker – det er svært. Der er nemlig flere ting, du skal tage højde for. 
 

Intention, intention, intention

Husk på, at dine brugere har en intention, når de søger på Google. Hvis dit indhold ikke matcher deres intention, vil du få dumpekarakter – det vil RankBrain sørge for!

Strukturér dit indhold med HTML

Du er netop blevet introduceret til de forskellige elementer i HTML, der er visuelle for brugeren. Disse skal anvendes, og således vil Google kunne forstå, hvor vigtige de er for siden.

Skriv til dine kunder

Det lyder meget simpelt, men virkeligheden er en anden. Dine kunder ved ikke lige så meget om dit felt, som du gør. Derfor bør du hele tiden overveje, om dit ordvalg giver mening for dine kunder.

Gør det overskueligt at læse

Fjern så vidt muligt irrelevant tekst, og del din tekst op i afsnit. Det er demotiverende at læse en stor klump af sammenhængende tekst. Det er kan også være svært at finde tilbage til rette sted, hvis man bliver afbrudt i læsningen. 

Skriv engagerende tekster

Skriv tekster, der engagerer brugeren, og sørg for, at de bliver på din side. Som du senere kan læse, er brugeradfærd også et ranking-parameter.

Optimer til E-A-T

I midten af 2018 meddelte Google, at de havde opdateret deres Googles Search Quality Rating Guidelines. Den lignede i bund og grund meget sig selv med påfaldende tilføjelser af forkortelsen E-A-T.

E-A-T står for Expertise, Authoritativeness og Trust. Hvert punkt har flere dele i sig, som du vil blive introduceret til.

Vigtigt: E-A-T er guidelines for Googles “Quality raters”. Quality raters er rigtige mennesker, der bruges til at bedømme kvaliteten af de websites, der ranker, for at forbedre algoritmen. 

E-A-T scoren defineres forskelligt, alt afhængig af branche – noget, som du også vil kunne finde frem til i disse guidelines.
Jo mere seriøst et emne, desto vigtigere er det, at fagligheden er høj.

Hvis du ønsker at gennemlæse de 150+ sider af  Googles Search Quality Rating Guidelines, kan du læse den her.  

Ekspertise

Ekspertise dækker over, at du fremstår som en ekspert på de emner, du vil ranke på. Det gør du ikke kun ved at fortælle om dine services. Hvis du vil optimere din tilgang til ekspertise, er det også vigtigt, at du deler ud af din viden. 

Driver man eksempelvis en kosmetolog-forretning, er det en god idé at komme med brugbare tips til den besøgende, som ikke nødvendigvis vil udmønte sig i salg. Det kunne f.eks handle om “5 tips til, hvordan du får en flot hud” eller om, hvordan man holder sin hud flot, efter at man har købt en service.

Authoritativeness

Autoritet i denne sammenhæng er ikke den samme, som man kender fra linkbuilding (næste emne). Her er det vigtigt, at man bliver anerkendt som en autoritet inden for et emne. Dette kan gøres ved, at man bliver nævnt andre steder end på sit eget website (bl.a. PR). 

Lad os bruge kosmetologen som eksempel igen: Hvis en kosmetolog f.eks. figurerer i en artikel om, hvordan et skønhedsprodukt hjælper patienter til bedre hud, er det positivt, da kosmetologen vil blive anset for at være en autoritet inden for sit felt.

Trust

Troværdigheden af dit website handler om, at dine brugere skal føle sig trygge ved at begå sig på sitet. Troværdigheden vil bl.a. blive forbedret ved klare handelsbetingelser, en om os-side, tydeligt CVR nr. m.m. 

Det er også vigtigt, at dit website ikke er hacket eller inficeret med malware, ligesom et SSL-certifikat er essentielt.

Kosmetologen skal altså have en kontakt os-side, handelsbetingelser, tydeligt telefonnummer og CVR, og en anden god idé kunne være at have elementer af social proof (kundeudtalelser, trustpilotstjerner m.m.)

Keyword cannibalization

Keyword cannibalization er en reel udfordring for mange websites. Fænomenet opstår, når du har mange sider, der er rettet mod samme søgeord. Af den årsag vil søgemaskinerne have svært ved at tolke, hvilken side der er mest relevant for en søgning. 

Keyword cannibalization kan give dårligere rankings, men det kan også medføre, at Google ikke vælger den side, du ønsker at ranke med på et givent søgeord, men en anden.

Det kan være, du har to sider, en salgsfremmende side og en side, der er vejledende. Du ønsker naturligvis, at din salgsfremmende side ranker på Google, da den vil give mest værdi, men da siderne (uden at være duplikerede) er målrettet efter det samme søgeord, kan Google i stedet vælge at rangere den vejledende side. Øv bøv.

Links

Et link er en reference til en anden URL. Links er vigtige for internettet, for de kæder URL’er sammen. Lige præcis links er et af de områder, der har gjort Google til den største søgemaskine. 

I mange år har links uden tvivl været det vigtigste ranking-parameter. I dag er det stadig et af de vigtigste parametre i Googles algoritme, hvorfor du sjældent kommer uden om arbejdet med linkbuilding.

Hvorfor linkbuilding er vigtigt

Linkbuilding handler om at få flere indgående links fra andre websites ind til siderne på dit website. Hvis du læste min korte introduktion til Google, ved du allerede, at links har haft en stor indflydelse på Googles historie og forretning. Links tæller som anbefalinger: en anbefaling fra website X til website Y. 

Linkbuilding øger dermed autoriteten og troværdigheden. Algoritmen, Google bruger til beregningen af en sides værdi, kaldes “PageRank”. 

Links kan faktisk i sig selv give besøgende og dermed konverteringer. Linkbuilding er derfor ikke blot noget, der vedrører SEO. Det handler ligeså meget om at skabe mere salg.

Linkværdien, der tillægges en side, kaldes også for “linkjuice” – en sjov metafor, der bruges i branchen.


Sådan ser et link ud

Helt almindelige links bliver skrevet i HTML (de kan også skrives i JavaScript, men fy!) Links kan få tilføjet diverse attributter  – et standard link ser således ud:

<a href=”https://stammer.dk/“>Besøg mit website</a> 

 

Som du ser midt i koden, står der “Besøg mit website”. Det er den tekst, også benævnt ankerteksten, der vil være synlig for brugeren. I stedet for en tekst kunne man også have indsat et billede.

Der findes flere forskellige attributter til links. Den mest brugte er “nofollow”. Nofollow er en attribut, der tillægges linket for at fortælle Google, at linket ikke er en anbefaling. Der kan være flere årsager til, man vælger at bruge nofollow, eksempelvis kan det være en kommentar på en blog, hvor brugeren har angivet sit website. 

 

Google har meldt ud, at nofollow ikke overfører PageRank. Men ifølge folk i SEO-branchen, inklusive mig selv, giver nofollow-links stadigvæk værdi. Værdien er bare ikke “lige så meget” værd som et almindeligt link. 

 

Der findes nyere udgaver af nofollow til forskellige formål, nemlig attributterne “Sponsored” og “UGC”. Ifølge Googles retningslinjer skal du tilføje nofollow på betalte links – det være sig et affiliate link eller en advertorial. De nye attributter er ikke et krav, som nofollow er, men en anbefaling – som minimum vil det stadig være nofollow, der er et krav.

 

Attributten sponsored anbefales at blive brugt på betalte links. UGC står for User Generated Content, hvilket i praksis er ment til brug på links fra fora og kommentarer på blogs. 

 

Et eksempel på et link med en attribut:

 <a href=”https://stammer.dk/rel=”nofollow”>Besøg mit website</a>
 

Intern linkbuilding

Intern linkbuilding handler i bund og grund om at bygge bro mellem dine interne sider. Det giver rigtig god mening, da du på den måde kan øge relevansen af en side, og du kan ”fortælle” Google, at siden er vigtig for dit website. 

Jeg har personligt set rigtig mange cases, hvor intern linkbuilding alene har løftet websites. Som jeg nævnte tidligere i guiden, bidrager det også til at holde en bruger på en side. 

Det er en rigtig god idé med guides og infosider om dine services/produkter og her linke til dine service- eller produktsider. 

 

Linkbuilding, der virker

Skal du arbejde med linkbuilding, bør du vide, at alle links ikke er lige gode. Et godt link for dig er ikke nødvendigvis et godt link for mig. Der skal være sammenhæng mellem indholdet fra den ene side til den anden. 

 

Det er også værd at nævne: Tilbage i 2012 rullede Google opdateringen “Google Penguin” ud – en opdatering, der straffede websites med unaturlige links. Det betød også, at man kunne bygge unaturlige links til sine konkurrenter og dermed få dem straffet med en tilbagegang i søgeresultaterne. 

 

Grundet udnyttelsen af denne form for “negativ SEO” valgte Google i højere grad, at unaturlige links bliver devalueret til ikke at give værdi – og derfor ikke længere en decideret straf som før. Selvom Google ikke lige så hyppigt giver link relaterede straffe, betyder det ikke, du bare skal bygge links på livet løs. Det er min erfaring, at links stadig kan have en negativ effekt, og man bør tænke sig om med denne del af SEO-arbejdet. 


Google stiller et værktøj til rådighed: Disavow. Et værktøj, hvor du kan indsende en txt-fil til Google om devaluering af links, du ikke ønsker påvirker din rangering.

 

Så hvis du skal arbejde med linkbuilding, skal du særligt have for øje at finde og bygge links, der rent faktisk giver værdi. Det er ikke nok bare at få links fra et splog-netværk mere (et linknetværk af sider kun lavet for linkbuilding). God linkbuilding tager tid, og det kræver ofte en god portion kreativitet. 

Når jeg arbejder med linkbuilding, bruger jeg forskellige metoder. Selvfølgelig vil jeg til hver en tid få standardlinks, da de kan give værdi, men jeg vil i højere grad også anbefale, at du bruger tid på content marketing og outreach linkbuilding – faktisk også PR. 

 

Outreach linkbuilding giver i mange brancher rigtig gode resultater. Det går ud på at kontakte websites i håb om at få et link fra dem. Det er en god idé, du har det rette mindset og udtænkt en kreativ vinkel på forhånd.

Selvom det er hårdere arbejde, og enormt tidskrævende, er det disse links, der kan gøre en signifikant forskel på dine rangeringer.

 

Det gode link og en naturlig linkprofil

Det gode link er relevant, og det kommer fra et troværdigt website med autoritet. Linket bliver set og klikket på af brugeren, der besøger websitet, der refererer til dit website. 


Det giver mening, ikke?

En naturlig linkprofil svarer til at have en aktieportefølje med god risikospredning. Du bør få links fra flere forskellige websites og anvende forskellige metoder til at få links. 

Det er ikke nok at få links fra de samme typer af websites. Lad os tage forum-links som eksempel. Hvis Google i morgen melder ud, at links fra fora ikke bliver “vægtet”, vil du alt andet lige falde i rangeringer, hvis dit website baserer sig meget på betop den type links.

Googles algoritme analyserer ikke kun, om du har mange links eller få stærke links. Googles algoritme kigger også på, om de links, du har, er “fortjente” og naturlige. Når det kommer til en linkprofils naturlighed, vil du også skulle bygge et antal af links, som er naturlige for udviklingen i din branche. 

For at komme med et overdrevet eksempel: Hvis de øvrige websites i din branche, maksimalt får 1 link om måneden, giver det ikke meget mening, hvis dit website får 100 om måneden.

TIP: Skab links på en intelligent og naturlig måde. Begynd med standard links, der er nemme at få, og brug tid på at skabe godt indhold, der er relevant for andre at linke til. 

Få 5 tips til, hvordan du bygger links og flere andre gode tips. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få min fulde SEO bog på mail.

Få en SEO E-BOG

Få flere tips – få en SEO E-bog i din indbakke. 88 sider fyldt med SEO viden!

Brugeradfærd

Brugeradfærd er så vigtigt, at jeg bliver nødt til at skrive det igen: Brugeradfærd er vigtigt. Dog har SEO ikke altid handlet om “god” brugeradfærd. 

Søgemaskinerne ønsker, at deres brugere skal have en god oplevelse, og derfor er det naturligvis også afgørende, at de viser gode søgeresultater. Du kan have mange flere links end dine konkurrenter, men hvis de vinder på brugeradfærd, er det typisk svært at ranke over dem, uanset hvilke områder man arbejder med.

Hvad tæller i brugeradfærd?

Der er flere begreber, man skal kende til for at forstå sig på god brugeradfærd. 

En stor del kan man måle med Analytics som standard, men hvis man vil måle på det hele, bør man have Event-tracking via Google Tag Manager sat op. 

Google spiller dog desværre ikke med helt åbne kort, når det kommer til at definere brugeradfærd. Herunder er de vigtigste variable, der ifølge undertegnede tæller i forhold til søgemaskineoptimering.

 

CTR – Hvor mange, der klikker på netop dit søgeresultat, ud af alle, der søger, har en betydning i forhold til dine rankings. Det giver et signal til Google om, at dit søgeresultat er relevant og vækker interesse.

Bounce rate – Bounce rate, eller afvisningsgrad, er den andel af besøgende, som forlader sitet uden at foretage en handling. Dette nøgletal giver et signal til Google om, at brugeren ikke er tilfreds med søgningen – men det kan selvfølgelig være, brugeren er aktivt på sitet i flere minutter.

Average time on page – Den tid, brugeren anvender på siden, sender naturligvis også et signal til Google om, hvorvidt brugeren var tilfreds med søgeresultatet. Hvis brugerne bruger 10 sekunder og derefter klikker tilbage til Google, vil det give dårligere rangeringer på Google.

Session varighed – En anden variabel vedrørende tid er sessionens varighed. Sessionens varighed dækker over, hvor lang tid, den besøgende er på hele sitet (Ikke den enkelte side). Det kan eksempelvis være, man klikker sig videre fra en landingsside over på en ny relevant side. 

Scrolls – Scroller brugeren på siden, vil det også indikere, at der er engagement. 

Kliks på elementer – Klikker brugeren på elementer, ser en video eller andet, har det også en positiv effekt på brugeradfærden.

Konverteringer – Hvis dine brugere konverterer, vil det have en positiv indflydelse. Det kan enten være et signup til nyhedsbrev, et køb, eller at de kontakter dig. 

Dwell time – Dwell time er den tid, en søgebruger er på en hjemmeside, efter at de har klikket på et søgeresultatet, men søgebrugeren klikker tilbage til søgeresultaterne. Det er derfor en kombination af CTR, sessions-varigheden og afvisningsprocenten. Dwell time kan ikke måles af andre end Google. Du kan forsøge at estimere den, men det er ikke sikkert, du vil ramme rigtigt.

Pogo Sticking – Dette er et udtryk for, at en bruger bouncer fra siden efter at have klikket på søgeresultatet for derefter at klikke på et andet søgeresultat. 

 

Hvorfor er brugeradfærd så vigtigt


Det er vigtigt for mig igen at pointere, hvorfor brugeradfærd er vigtig for Google. God brugeradfærd betyder, at brugeren er tilfreds med søgeresultatet. Hvis brugeren er tilfreds, vil brugeren fortsætte med at bruge Google.

Dertil har vi i branchen i mange år brugt linkbuilding til forbedring af rangeringer på Google. Men du kan ikke manipulere lige så let med brugerdata, som du kan med autoritet.

God brugeroplevelse vil også et plus for andet end blot SEO. Det vil generelt give en hjemmeside bedre branding og flere konverteringer. Jeg har skrevet et helt indlæg om, hvorvidt et fokus på trafik i stedet for et fokus på konverteringer, er paradoksalt. Det kan du med læse her

Google benchmarker din brugeradfærd med dine konkurrenters for at vise de bedste sider til formålet. Personligt tør jeg godt spå, at brugeradfærd vil blive endnu vigtigere i en nær fremtid. Det er allerede nu blevet vigtigere og vigtigere.

 

Sådan måler du brugeradfærd

Du anvender naturligvis et webanalyseværktøj som Google Analytics eller Adobe Analytics. De fleste bruger Google Analytics, fordi det er gratis. Først og fremmest vil jeg altid anbefale, at du validerer din data. Sørg for, at alt er korrekt sat op, og filtrer dataet, så det giver et realistisk billede. 

TIP: “Irrelevante” events må ikke tælle med i beregningen af bouncerate. Tracker du scrolls via Google Tag Manager, så sørg for at sætte “Ikke-interaktivtshit” til “sand”. Kun på den måde tæller det ikke som en “rigtig” interaktion i Google Analytics, men kan stadig trackes derinde. 

Sådan optimerer du på dine brugeres adfærd

Hvis din data er vurderet som værende sandfærdig, vil optimering af din brugeradfærd være nemmere. Analysér dataet løbende og kontroller, om der er udsving i perioder eller på enkelte sider/sidetyper. 

Hvis du ønsker at optimere dine brugeres adfærd, bør du overveje en af følgende metoder: 

Fokusgrupper eller spørgeskema

Du kan overveje at få en større mængde respondenter til enten at deltage i en fokusgruppe eller i et spørgeskema. Her bør du så stille dem spørgsmål, der rammer relevansen af din side ud fra “søgeord X”. 

Du kan spørge respondenterne ind til, hvad de ville forvente, der kom frem på en side efter et klik på et søgeresultat ud fra en søgning. Derudover er det en god idé at høre respondenterne om, hvad de synes om din side. 

Brugertest

Brugertest vil jeg anbefale dig at overveje ift. SEO i de tilfælde, hvor dine brugeres adfærd generelt er “dårlig”, eller du ønsker en forbedring på hele sitet. 

Split test sidetyper

Normalt udføres A/B-testing for at få flere konverteringer. I dette tilfælde bør du selvfølgelig prioritere din konverteringsrate, men du kan også bruge brugeradfærd som nøgletal, eksempelvis tid på siden, afvisningsprocent m.m.

Du kårer den version med bedst usability som vinder af din test, og implementér derefter ændringerne på den originale side, og start forfra med en ny test. 

Visitor recordings

Sæt et script ind på dit website, der vil optage brugernes sessioner. Det fortæller naturligvis ikke, hvorfor de gør, som de gør, men det kan være, at du i nogle tilfælde kan regne det ud, eksempelvis hvis der er tydelige usability-problemer.

 

Dine konkurrenter optimerer måske ikke på brugeradfærden: Brugeradfærd er helt klart sværere end klassisk SEO. Derfor er der få, som mestrer det. Det læner sig op ad usability og konverteringsoptimering, men alligevel uden at være helt det samme.

Det betyder ikke, det ikke er vigtigt. Netop fordi, der er så få, der fokuserer på det, kan det være et af de områder, der medfører, at du vil ligge nummer et frem for konkurrenten! 

Rank tracking – Overvåg dine placeringer

Rank tracking bruges til at monitorere resultaterne af sine indsatser. Laver du en ændring, eller gør dine konkurrenter, kan det have indflydelse på dine placeringer. Du bør derfor løbende overvåge de søgeord, du ønsker at rangere på. 

Jeg har brugt mange forskellige rank-trackere gennem tiden og nået frem til to, jeg vil anbefale videre. Begge værktøjer er brugervenlige og relativt billige, når jeg tænker på, hvilken service der tilbydes.  

Det er desuden danske leverandører – noget jeg personligt mener, man bør støtte alene af den grund, særligt når de er knivskarpe. Jeg bruger naturligvis selv begge værktøjer. NB: Affiliate links kan forekomme (jeg får kommission, hvis du køber adgang, men det ændrer ikke på mine anbefalinger).

AccuRanker

AccuRanker er et fantastisk rank-tracking værktøj. Det er faktisk blevet bedømt som et af de bedste i verden. Hertil er det ikke mindst blevet bedømt som det hurtigste værktøj til at tracke keywords.

AccuRanker kan faktisk meget mere end blot tracking af keywords. Du kan tracke, om du har en featured snippet, rich snippets og integrere dataet med både Google Search Console og Google Analytics.  


Priserne starter fra 49 USD, svarende til 332 kr. om måneden, hvilket er billigt for et dedikeret rank-tracking værktøj. Hvis du arbejder professionelt med SEO, eller ønsker konkret tracking, jamen så kom i gang!

Klik her, og køb adgang til AccuRanker.

MorningScore

Et andet super cool og unikt værktøj (af hvad jeg har set) er MorningScore. MorningScore er på mange måder et strategisk værktøj, men kommer også med operationelle tips til konkrete SEO-forbedringer. 

Den fedeste feature hos MorningScore er, at værktøjet estimerer, hvad din organiske trafik er værd i dollars baseret på, hvad den ville koste, hvis du havde købt dig til den med Google Ads. Værktøjet har desuden integreret crawling- og linkværktøj, så du kan danne dig et overblik over dette også.

Hvis du er iværksætter eller sidder som chef, så køb værktøjet. Det er super nemt og brugervenligt – for ikke at tale om de mange penge, du kan spare på dedikerede værktøjer. Hvis du sidder med ledelse af SEO-profiler, kan værktøjet give et overblik over, hvad du får ud af din investering og endda komme med konkrete opgaver til forbedringer.

Priserne starter fra 49 USD svarende til 332 kr. om måneden, hvilket også er meget billigt. Særligt fordi du får mere end blot et rank-tracking-værktøj oven i hatten. 

Få 20% rabat – brug koden: rumskib2020

Læs mere om MorningScore, og køb adgang til værktøjet her!

Lokal SEO – Bliv fundet lokalt

Hvis din virksomhed er lokalt orienteret, vil Lokal SEO være en væsentlig del af din SEO, du bør arbejde med. 

Tidligere i guiden blev du introduceret til, hvilke typer søgeresultater du blandt andet vil kunne få ved at være tilkoblet Google My Business. Det er ikke det eneste, der hører under Lokal SEO. I dette afsnit vil jeg introducere dig til det resterende, som jeg mener er vigtigt. 

Google forstår lokalitet, og via din IP kan søgemaskinen vise dig geografisk relevante søgeresultater. Derfor er Lokal SEO relevant og et godt sted at starte for lokale virksomheder.

 

Google My Business

Google My Business er helt essentielt for lokal tilstedeværelse. Din virksomhed vil blive eksponeret for lokale søgninger med den lokale liste. Din virksomhedsprofil vil også blive vist i højre side af søgemaskinen, når der søges efter dit brand på Google. Det er gratis og giver en lang række fordele og muligheder, som du SKAL have adgang til. 

Opret en Google My Business her.


Struktureret data

Som du tidligere blev introduceret til, er struktureret data et vigtigt format, som bruges til at hjælpe Google med at fortolke elementer på en hjemmeside. Struktureret data er en god idé at få implementeret ved lokale søgninger. Schema har en standard til lokale virksomheder kaldet “LocalBusiness”. I dette markup kan du angive alt relevant for din lokale forretning.

Se markuppet her. 


Lokalt indhold

Du bør skrive indhold til de lokale. Inkluder de byer, du er til stede i, uden at der opstår problemer med duplicate content. Det nytter ikke noget, at du spammer dit indhold med byer. Det vil ikke give en god effekt, tværtimod.’

Lokale links

Google forstår godt sammenhængen af geografi. Hvis du går op i din lokale synlighed, bør du derfor også anskaffe lokale links. Lokale links vil hjælpe til med at styrke din relevans på lokale søgeord. 

Der er flere muligheder for anskaffelse af lokale links. Du kan støtte det lokale fodboldhold og få et sponsorlink. Du kan også forsøge at komme i lokalavisen og få et link derfra.

International SEO – Din vej til trafik fra flere lande

Hvis du arbejder med søgemaskineoptimering på mere end et sprog, eller rettet mod mere end et land, vil international SEO være et område, du skal arbejde med. 


ccTLD, Subfolder og Subdomain

Du bør altid starte ud med, hvordan du skal håndtere strukturen. Der er flere forskellige måder, du kan håndtere dette strukturmæssigt. Der er i praksis tre forskellige måder at vise tresproget indhold på. Hvilken du skal bruge, afhænger af din forretning. 

Jeg vil ikke komme så meget ind på fordele og ulemper her, men nærmere informere om, hvad du kan. Det afhænger som sagt meget af, hvordan din forretning hænger sammen. 

ccTLD står for “Country Code Top-Level Domain”, og det går ud på at anvende det landespecifikke topdomæne i et land til visning af det nationale sprog. I Danmark anvender vi “.dk”.  

Subfolder strukturen er den, jeg typisk støder på. Her vil man bruge subfolders til at inddele sit website. Man bruger typisk et generisk domæne som “.com” ved brug af en international subdomain struktur. Den danske version vil eksempelvis starte med “hjemmeside.com/da”.

Subdomain kan også anvendes. Det vil i så fald være landespecifikt før det pågældende domæne. Man bruger også her typisk et generisk domæne, eksempelvis “da.hjemmeside.com” til den danske. 

 

Hreflang

Hreflang er en mulighed, der anvendes til at henvise til alternative sprog-versioner af en side. Der findes tre metoder til at angive disse alternativer: et sitemap, et HTML-tag og en http-header. Hreflang er meget vigtig, når man arbejder med international SEO.

Ved benyttelse af hreflang er det desuden vigtigt, at URL’erne har et handshake. Det vil sige, at de skal referere til hinanden. De danner et handske, når den danske URL refererer til den engelske og den engelske refererer til den danske med hreflang.

 

Internationale links

Når du arbejder med international SEO, er det vigtigt at få links fra det land, du ønsker at optimere placeringerne på. Det giver ikke meget mening at linke fra tysk indhold til dansk. 

 

GEO targeting

Et problem, som jeg typisk møder, er GEO targeting. GEO targeting henstiller en til det mest relevante indhold ud fra IP. Din lokalitet kan findes via din IP. Problemet her er, at det kan give en dårlig brugeroplevelse at blive redirected til en side på baggrund af ens IP. I stedet giver det bedre mening at få muligheden for at vælge, om man ønsker at blive henstillet. 

Serverens placering

Den server, din hjemmeside “bor” på, har også indflydelse på international SEO. Hvis din hjemmeside er rettet mod dansk sprog, og din server er placeret i USA, vil hjemmesiden være langsommere om at svare på forespørgslen. 

Det er et problem, som du dog let løser ved at anvende et Content Delivery Network – CDN. Med et CDN vil indholdet på din hjemmeside nemlig kunne tilgås fra lokale servere. Det vil derfor medføre, at din hjemmeside vil loade hurtigere. 

Få en SEO E-BOG

Få flere tips – få en SEO E-bog i din indbakke. 88 sider fyldt med SEO viden!

SEO FAQ

Her kan du se de spørgsmål, jeg i min tid i branchen ofte er blevet spurgt om.

Hvad betyder SEO?

SEO er forkortelsen for “Search Engine Optimization”. Det er en paraplybetegnelse for alle de discipliner, der arbejdes med for at komme højere op på Googles organiske søgeresultater.

Hvad koster søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering kan koste alt fra 200-2.000 kr. i timen, alt efter om man har en inhouse, freelancer eller ekstern konsulent på sagen. Dygtige og erfarne konsulenter kan dog betragtes at være billigere, da de typisk skaber bedre og hurtigere resultater.

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding er et begreb, der dækker over at bygge indgående links fra andre hjemmesider til sit eget. Det er en del af søgemaskineoptimering, der særligt giver god effekt – hvis det gøres ordentligt.

Hvad er en SEO-tekst?

SEO-tekst er egentligt et dårligt udtryk, men bruges af mange. Tidligere var det nemlig sådan, at man skrev tekster til søgemaskinerne. I dag skriver man udelukkende til brugerne, der skal læse teksterne. En god SEO-tekst imødekommer brugernes intention med deres søgning.

Hvordan kan jeg blive nr.1?

Du kan blive nr.1 på Google ved kontinuerligt at arbejde med søgemaskineoptimering. Det er en kompleks proces, da der er mange parametre i spil. Det er noget nær umuligt at pege på en konkret årsag til, at du bliver nr. 1.

Hvad er vigtigst?

Alt har en effekt, og det hele handler i bund og grund om benchmarking på et website og dets konkurrenter. Alt er – et eller andet sted – vigtigt. 

Hvad er on-page SEO?

On-page SEO dækker over det arbejde, du udfører på dine sider. Det vil være alt fra tekster til optimering af elementerne på siden.

Hvad er off-page SEO?

Off-page SEO er alt det arbejde, du udfører uden for dit eget website, herunder branding, brand mentions og linkbuilding. 

Hvad er teknisk SEO?

Teknisk SEO er alt det arbejde, du udfører i koden og strukturen, herunder eksempelvis hastighedsoptimering, sitemaps, mobilvenlighed og redirects. 

Hvad er en søgeordsanalyse?

En søgeordsanalyse går ud på at finde frem til hvilke søgeord, der er relevante at ranke på for et website. Der kan være mange elementer i en analyse, men det helt essentielle er antallet af søgninger på et givent søgeord.

Hvor lange tekster skal man skrive?

Det afhænger af søgehensigten og af, hvad der er relevant at skrive om.

Hvor hurtigt går SEO?

Effekten af SEO kan i nogle tilfælde vise sig hurtigt, i andre først efter flere måneder. Det kommer i virkeligheden an på, hvilket område du optimerer på. Teknisk SEO giver typisk meget hurtige resultater.

5 gratis SEO-værktøjer, du kan arbejde med

Du fortjener også fem gratis værktøjer, du selv kan arbejde videre med. Viden og gode værktøjer giver typisk gode resultater. 


ScreamingFrog SEO Spider

ScreamingFrog SEO Spider er et værktøj, hvor du kan crawle et website. På den måde kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvordan opfattelsen er af enkelte sider. Du kan filtrere på, om du har duplicate content, og se alle dine overskrifter. Du kan faktisk en hel del, endda customisere hvad du ønsker at crawle. 

ScreamingFrog tilbyder en gratis version. Denne vil være mere end rigeligt for de fleste. Skulle du være interesseret, kan jeg kun anbefale at prioritere køb af værktøjet. 

Gå til websitet her.

 

SimilarWeb

SimilarWeb er helt fantastiske til at sammenligne websites. Du kan gå ind og foretage benchmark-analyser på dig mod dine konkurrenter. Jeg bruger det til brugeradfærd: afvisningsgrad, tid på sitet m.m. På den måde kan jeg måske forsøge at gøre det bedre end mine konkurrenter. De tilbyder en gratis version, og den kan klart anbefales!

Gå til websitet her.

 

Google Search Console

Google Search Console er nævnt flere gange i løbet af guiden og er enhver webmasters livslinje til Google. Her vil Google sende meddelelser ift. forbedringer, eller hvis du har fået en “straf”. Du vil også selv kunne lave nogle specifikke analyser relateret til SEO. Det er selvfølgelig gratis og kræver en Google-konto.

Gå til websitet her.

 

Google Analytics

Da brugeradfærd og trafikfordeling er vigtig, bør du uden tvivl overvåge det. Det gør du med Googles gratis værktøj: Google Analytics. Ligesom med Search Console kræver det, at du har en Google-konto.

Gå til websitet her.


Ahrefs

Ahrefs er af mange danske SEO-professionelle (inklusive undertegnede) kåret som det bedste link-værktøj. Det er ikke uden grund. Det opdateres hvert 15. minut og er ekstremt effektivt! 

Det er et relativt dyrt værktøj. Men du bør overveje at købe det, hvis du skal arbejde med linkbuilding. Ahrefs tilbyder også en gratis backlink-checker, hvor du kan finde dine (eller dine konkurrenters) links.

Gå til websitet her.

Gratis SEO-plugin til WordPress

Anvender du – som størstedelen af internettet – WordPress som CMS, vil jeg tippe dig om et værktøj, du bør overveje. De fleste bruger Yoast SEO, da det er et fantastisk værktøj.

Du kommer langt med den gratis udgave af Yoast SEO:

  • Skabe titel og META-descriptions samt manuelt konfigurere dem, så du kan få en højere CTR.

     

  • Oprette et automatisk og selvkørende XML-sitemap, så Google kan finde alle sider.

     

  • Tilføje et “minimalistisk” struktureret data markup, der vil hjælpe Google til en bedre fortolkning af din hjemmeside.

     

  • Du får mulighed for at bruge breadcrumb-navigering, så dine brugere har overblikket over, hvor de befinder sig på sitet.

     

  • Social META tag markup er også en del af Yoast SEO.

     

  • Værktøjet indsætter canonical tags catch-all løsning, så du undgår flere kendte problematikker med duplicate content.

     

  • På sideniveau får du desuden mulighed for at analysere sidens læsevenlighed, og hvor “godt” du har brugt dit søgeord i diverse elementer.

     

  • På sideniveau vil du også få en analyse med anbefalinger til, hvad der kan forbedres på siden.

     

Du kommer i mange tilfælde langt med værktøjet i forhold til søgemaskineoptimering af dit website!

Download Yoast SEO til WordPress her.

Lær mere om online-marketing

Der er i online-marketing MANGE muligheder for at blive klogere. Man kan i teorien blive ekspert uden en reel mentor, hvis man læser og efterprøver selv. 

Jeg kan varmt anbefale dig at kigge nærmere på nedenstående hjemmesider, hvor du hurtigt vil kunne blive klogere.
NB: Affiliate links kan forekomme (jeg får kommission, hvis du køber adgang. Men det ændrer ikke på mine anbefalinger).

GoLearn

GoLearn er en portal for online kurser. Der er en hel del kurser om SEO, Google Ads, konverteringsoptimering og en masse andet. Det fede ved GoLearn er, at det er eksperter inden for hvert fag, der tager dig i hånden, så du bliver klogere. 

Få 25% rabat den første måned på GoLearn med koden: kdsfwl25

Klik her og bliv klogere med GoLearn

Marketers
Marketers er et forum, hvor du både vil kunne finde viden og få svar på spørgsmål. Det vil helt sikkert være værdifuldt for alle nystartede online-fanatikere. Du vil desuden kunne få en masse rabatter, du kan bruge til branchespecifikke værktøjer.

Lær mere om Marketers her.

Googles guide

Google har selv skrevet en guide til, hvordan man bør optimere til søgemaskinerne. Jeg synes personligt, det er en rigtig god guide, og den giver best practice, jeg selv ville anbefale i mange tilfælde.

Googles startguide til SEO

Search Engine Land

Search Engine Land er Berlingske – bare for online marketing. Det er et super godt medie til at følge med i branchen. Du vil kunne finde nyheder, tips og en masse andet brugbart information på dette medie. 

Klik her og se nyheder på Search Engine Land

Google Webmaster Central Blog

Google Webmaster Central Blog er en god blog at subscribe til. Her vil Google ofte dele vigtige informationer om ændringer og opdateringer. Når Google melder noget ud, de ændrer, kan det have en indflydelse på best practice i SEO-regi. Så gør dig selv den tjeneste at signe op dér. 

Klik for at komme til Google Webmaster Central

MarketingCamp

Er du mere til konferencer, vil jeg i høj grad anbefale MarketingCamp. MarketingCamp er et årligt event, hvor du vil kunne få en masse viden fra kendte oplægsholdere. Da det er en fysisk event, vil du også kunne netværke med digitale ligesindede. 

Klik her for at læse mere om MarketingCamp

Få en SEO E-BOG

Få flere tips – få en SEO E-bog i din indbakke. 88 sider fyldt med SEO viden!

Tak for læsningen

Til slut vil jeg ønske dig held og lykke. Jeg håber, du kan bruge denne guide. Har du brug for hjælp til SEO, er du mere end velkommen til at skrive til mig.

Kontakt mig her

 

3 + 13 =

Det siger andre om mig

Dennis har været en fantastisk sparringspartner, og han favner over områder jeg ikke selv er ekspert på – nemlig SEO og konverteringsoptimering. Af netop den grund sender jeg gerne kunder videre til ham, når jeg ikke selv er den rette samarbejdspartner – og jeg har kun hørt positivt tilbage fra dem.

Dennis har virkelig flair for sit felt, og er ikke mindst meget professionel & ærlig som konsulent.

stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Anton Hoelstad

Selvstændig konsulent, antonhoelstad.dk

Hos SteamFoss A/S er vi enormt glade for samarbejdet med Dennis. Han er en super professionel samarbejdspartner!

Vi bruger ham til Google Ads og rådgivning ift. Teknisk SEO. Han er rigtig dygtig til at følge op og man føler hurtigt, at han arbejder med hele hjertet. Han anser vores forretning og succes som hans egen.

Det har vi kunne mærke i vores bundlinje.

stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Roohullah Hasani

Marketing & Udviklingschef, SteamFoss A/S