SEO og din sides load-hastighed | 4 tips til en hurtigere hjemmeside

af | jan 17, 2020

Hastigheden på din side er et vigtigt parameter, når Google vurderer din side, og dermed er det også et vigtigt fokusområde, når du arbejder med SEO på din side.

Grunden til at Google går op i hastigheden på din side er, at de gerne vil give dem, der søger via deres søgemaskine, de resultater der giver den bedste oplevelse.

En stor del af oplevelsen på en hjemmeside er load-hastigheden, og er denne for høj, og der går lang tid før man får vist siden, så er det i Google øjne en dårlig oplevelse.

Dårlige oplevelser får selvfølgelig ikke lov til at ligge øverst i Google, og derfor er det vigtigt, at din side er hurtig, hvis du gerne vil rangere højt i Google. Derfor er et felt, som hastighedsoptimering vigtig ift. SEO.

Lad os se på 4 ting du selv kan gøre, for at optimere din sides load-hastighed

1. Start med at teste siden

Der findes et hav af sider på nettet, hvor du gratis kan teste din side og se, hvor hurtigt den egentlig loader.

Du kan eksempelvis bruge Pingdom Tools, hvor du kan teste din side via en af deres servere. Husk altid at vælge den testserver der er tættes på der, hvor dine besøge kommer fra, så du får så en realistisk test som muligt.

Tager det mere end 2,5 sekund at loade din side, bør du overveje, om du kan lave nogle optimeringer.

Et andet sted, hvor du kan se loadhasigheden på din side, er i Google Analytics (hvis du bruger dette). Her kan du nemlig helt præcist se, hvor hurtigt dine besøgende loader din side.

Du finder loadhasigheden under Adfærd->Websitehasighed. Her skal du se efter ” Gennemsnitlig indlæsningstid for siden (sek.)”

Igen, hvis gennemsnittet her er over 2,5 sekund, bør du kigge på mulighederne for at reducere dette.

Mange bruger også Google Page Speed Insights, som både giver din side en score i forhold til hastighed, men også fortæller dig, hvad du kan gøre, for at gøre din side hurtigere.

Når du bruger Google´s tjeneste, skal du dog være opmærksom på, at den bygger på dit websites tekniske opbygning og ikke så meget den reelle hastighed. Din side kan altså godt loade hurtigt, men stadig få en dårlig score i Google´s test.

2. Komprimer dine billeder

En af de ting der fylder mest på din hjemmeside, og som har en stor indvirkning på hastigheden, er billeder.

Jo mere dine billeder fylder, jo længere tid tager det at indlæse siden, og derfor gør det en stor forskel, hvis du komprimerer dine billeder, inden du uploader og bruger dem på din side.

Her kan du f.eks. bruge en online tjeneste som tinypng.com, til gratis at komprimere dine billeder.

3. Installer et cacheplugin

Cache er funktionalitet, som du kan installere på din hjemmeside, som gør at den loades hurtigere. Det kan hurtigt blive en længere smøre at forklare hvordan cache fungerer, og derfor skal du blot vide, at du kan gøre din side hurtigere ved at få det opsat.

Der findes cache plugins til de fleste CMS´er, f.eks. WordPress, hvor du blot ved at aktivere pluginnet får en betydeligt hurtigere side.

4. Skift hosting-udbyder

I nogle tilfælde skyldes den langsomme hastighed på en hjemmeside den hosting-udbyder, som du benytter.

Det kunne f.eks. være i tilfælde, hvor din hjemmeside er placeret på en overfyldt server, hvor flere tusinde hjemmesider slås om serverens samlede ressourcer.

I andre tilfælde kan din hjemmeside have brug for ekstra ressourcer for at loade hurtigt, og hvis din hosting har begrænset, hvor mange ressourcer der må allokeres til din side, så vil den naturligt load langsomt.

Undersøg derfor om din host kan være roden til en langsom hastighed.  Brug evt. denne hosting guide til at få hjælp til valg og vurdering af hosting-udbydere. Det er dog vigtigt at pointere, at det sjældent at din hosting alene, der bærer hele skylden for en langsom side, og det bør altid være den sidste udvej at prøve at skifte udbyder.

Hvis du er seriøs omkring dit website og bruger WordPress, bør du overveje Kinsta. Kinsta er en rigtig god cloud hosted løsning, baseret på Google Cloud. Sikkerheden er ekstrem høj og hastigheden er helt vild.