Den ultimative guide til SEO

SEO er en forkortelse for den engelske term Search Engine Optimization. På dansk oversættes det til søgemaskineoptimering. Det er et vigtigt område inden for online markedsføring, og det handler om at optimere hjemmesider, så de rangerer bedre i søgemaskiner som Google og Bing. 

Du kender det sikkert selv. Du søger ny viden og bruger Google. Du indtaster et søgeord og klikker derefter på det øverste resultat.

Fra virksomhedens perspektiv har man fået et gratis klik, og køber du noget, har virksomheden fået en ”gratis” kunde. 

Med andre ord er søgemaskineoptimering essentielt for dig, hvis du vil noget med din hjemmeside – og dermed din online forretning. 

Hvorfor er det så vigtigt?

Der er globalt over 2 trillioner søgninger om året – søgninger, der potentielt kan give kunder i din forretning. Mange søger på Google for at finde produkter eller services.

Du går derfor glip af disse potentielle kunder ved ikke at have søgemaskineoptimering med i dit marketing-mix. Det er i min optik forretningskritisk, hvis du ikke i et vist omfang har fokus på SEO.

Man besøger sjældent en hjemmeside ved at indtaste en tilfældig URL i browseren. Derudover er det også sjældent, en søgebruger går til side 2 eller længere. SEO er vigtigt! 

De fleste bruger Google, når de skal finde information eller købe produkter. Dertil koster det ikke noget pr. klik og er i mange tilfælde en ekstremt rentabel forretning. 

Selvom kliks er gratis, er SEO nødvendigvis ikke gratis. Arbejdet med optimeringen koster den tid og de ressourcer, du investerer i det.

Teknik: Alt det tekniske på din hjemmeside, har en betydning i forhold til SEO.

Brugeradfærd: Hvordan dine brugere engagerer sig med dit website, giver Google signaler om deres tilfredshed. 

Links: Antallet af links, og styrken af disse, vil hjælpe dig til bedre placeringer på Google. 

Indhold: Hvad du skriver om, hvordan du skriver det og hvor meget, har også en indvirkning på dine placeringer.

Du vil løbende blive klogere på de specifikke områder i denne guide.

Google er verdens største søgemaskine. Alene i Danmark har Google en markedsandel på over 97%. Det betyder, at vi i praksis primært laver SEO til Google – sekundært til Bing, sjældent Yahoo.

I skrivende stund står Google ifølge statcounter for over 90% af de globale markedsandele for søgemaskiner.

I Danmark er det sjældent, man allokerer dedikerede ressourcer til SEO på andet end Google. Det er også årsagen til, at denne side udelukkende fokuserer på søgemaskineoptimering til Google.

Google blev hurtigt stor, da de brugte links til at crawle internettet og indeksere sider, som automatisk blev submitted på denne måde.

Andre store søgemaskiner var på daværende tidspunkt ikke lige så smarte – nye sider skulle manuelt tilføjes til deres indeks. Derfor kunne Google absurd hurtigt finde nye sider, og de udkonkurrerede hurtigt de øvrige søgemaskiner. 

En anden fordel ved Googles forretningsmodel var, at de var gode til at vise relevante resultater. De brugte links i deres algoritme til vurdering af popularitet og dermed også til at vurdere, hvor “vigtig” en side var. Denne algoritme fik navnet “PageRank” – opkaldt efter den ene af Googles stiftere, Larry Page.

Man kunne i en lang periode finde PageRank på en URL via et tilgængeligt værktøj. Derfor var linkbuilding en del nemmere, da man vidste, hvor høj PageRank en side havde. I dag er PageRank ikke længere synlig, men det er stadig er en del af Googles algoritme.

Google opdaterer søgemaskinen mange gange årligt. Nogle opdateringer er store – andre er kosmetiske opdateringer eller tests. Nogle opdateringer er så store, at de ændrer måden, vi arbejder med feltet på. Det er sket flere gange. Der har været større indholds- og linkbuilding-baseret opdateringer. Noget er tilføjet, andet er gledet ud.

Du er bedre rustet til at forstå SEO, hvis du forstår, hvilken størrelse Google og deres forretning har. 

Google har mange forskellige forretningsområder, men deres største er og har altid været annoncering. Derfor er det vigtigt, at du husker på, at Google vil gøre alt, hvad de kan, for at deres brugere klikker på annoncer frem for de organiske søgeresultater.  

Google vil ikke ødelægge oplevelsen for brugeren af en simpel årsag: Får man som bruger en dårlig oplevelse med en søgemaskine, kan det resultere i, at man vælger en anden.

Hvis brugerne fravælger Google som søgemaskine, og dermed ophører med at klikke på annoncerne, mister Google annoncekroner. Så enkelt er det.

Hvad har det med SEO at gøre?
 

• Google tester ofte visualiseringen af deres annoncer, så de kan få flere til at klikke på dem. Det påvirker, hvor mange der klikker på de organiske søgeresultater. 

• Løbende har Google tilføjet flere annoncer placeret over de organiske søgeresultater. I dag er der plads til fire annoncer over de organiske placeringer og tre annoncer under. 

• Brugeroplevelsen er vigtig for Google. Hvis søgebrugerne ikke er tilfredse, kan Google miste en betydelig omsætning. Derfor er brugeradfærd og sikkerhed – blandt meget andet – ranking faktorer.

Når man søger på Google, vil der typisk forekomme forskellige søgeresultater. Disse vil være forskellige alt afhængig af, hvad man søger efter, hvor man er, og hvilken søgeform man anvender. 

I teorien er der helt overordnet tre forskellige søgeformål: Informationssøgning, navigationssøgning og transaktionssøgning.

Informationssøgning
Ved en informationssøgning er du i en situation, hvor du søger viden. 

Navigationssøgning
Ved en navigationssøgning kender man i forvejen brandet eller hjemmesiden, man vil ind til – alligevel søger man på Google for at komme til hjemmesiden.

Transaktionssøgning
Anvender man søgemaskiner til at søge efter produkter eller serviceydelser, foretager man en transaktionssøgning.

Nu kender du til de forskellige søgeformer, og nu vil det derfor give bedre mening, hvorfor de forskellige søgeresultater ser ud, som de gør. 

Få resten af dette afsnit i min e-bog.

En Featured Snippet er også et søgeresultat. Det er blevet så vigtigt for SEO, at det har fået et helt afsnit for sig selv. Featured Snippets vil nemlig være placeret over de organiske søgeresultater (placering 0), selvom man normalt kan ligge på side 2.

Et eksempel på en featured snippet

Featured Snippet er udviklet af flere årsager

• Google gør sig klar til Voice search, hvor man taler til sin Google Assistant: Man efterlyser et svar eller får sin Assistant til at foretage en handling.

   

• Søgebrugerne bliver i søgeresultaterne og får svaret direkte. Dette er godt for Google, da brugerne ikke forlader søgemaskinen.

Featured Snippets optræder i 3 forskellige formater. 

Tekstformat: Denne optræder typisk ved spørgsmål. 

Et eksempel på en featured snippet i tekstformat

Listeformat: Listeformatet ses typisk ved søgeforespørgsler, der kan forstås som guides, opskrifter eller andet, hvor man ønsker at se data i bullets. 

Et eksempel på en featured snippet i listeformat

Et eksempel på en featured snippet i tabelformat

Du kan ved brug af “nosnippet” frabede dig, at Google gør brug af noget på din side i en Featured Snippet. 

Da dette tag påvirker hele siden, er Google kommet med en ny attribut til formålet: data-nosnippet. Data-nosnippet påvirker KUN enkelte elementer på en side. 

• nosnippet: HTML meta-tagget, der angiver, at din side ikke skal have en featured snippet eller have vist rich snippet. 
• data-nosnippet: Denne attribut kan påføres HTML-elementer, du ikke ønsker bliver vist som en snippet. Data-nosnippet kan bruges på span, div og selection elementerne.

Få flere tips om featured snippet i SEO e-bogen ! 

IRTA er en god model, jeg har brugt, når jeg skulle forklare processen for, hvordan man får besøgende og kunder gennem Google. 

IRTA-modellen er plain and simple, og den står for Indexation, Ranking, Traffic og Action.

Dine URL’er skal indekseres i Google, før de kan begynde at ranke. De skal ranke på et søgeord, før du kan få trafik fra de organiske søgeresultater. Og man skal have trafikken, før der kommer konverteringer derfra.

Modellen er god, da du altid kan gå tilbage i den og analysere en problemstilling ift. SEO. Eksempelvis: ”Hvorfor får jeg ikke noget trafik fra de organiske søgeresultater?” 

Det første step vil være at kigge på, om du ranker på dine relevante søgeord.

Du finder så ud af, at et vigtigt søgeord pludselig ikke ranker mere. Hvorfor ranker det så ikke? Her undersøger du, om siden overhovedet er indekseret – hvis ikke skal du afklare, hvordan det kan være.

Jeg bruger IRTA-modellen som metode til afklaring af konkrete situationer i forhold til søgemaskineoptimering. Det samme vil jeg anbefale alle andre.

I forrige afsnit forklarede jeg, hvorfor brugeroplevelse er vigtigt for SEO og Googles forretning. Af blandt andet disse årsager har Google udviklet kunstig intelligens til at rangere søgeresultaterne bedst muligt ud fra deres ranking parametre – en del af deres algoritme navngivet ”RankBrain”. 

Ved RankBrain fortolker Google (altså rent faktisk forstår), hvad der søges efter, og hvilken intention en bruger har med søgningen. Derefter vises de søgeresultater, som Google mener vil tilfredsstille brugeren bedst.

Dette kunne Google dog allerede ved opdateringen Google Hummingbird tilbage i 2013.

Det er en utrolig kompleks proces, men trods kompleksiteten eksekveres dette i sekundet, du søger. 

Da det er kunstig intelligens og maskinindlæring foretages processen konstant ved hver søgning. Google ønsker den bedste brugeroplevelse for deres brugere, og brugersignalerne påvirker rangeringen af søgeresultaterne dynamisk.

Google har udtalt, at RankBrain er det tredje vigtigste ranking-parameter, hvorfor det er enormt essentielt at have for øje.

Det betyder, at søgemaskineoptimering i højere grad handler om at levere kvalitetsindhold, der lever op til de forventninger, en bruger har i en given situation. Hvis ikke dette opnås, vil man med stor sandsynlighed miste sine rangeringer. Omvendt, hvis man konstant leverer gode resultater, vil man få bedre rankings – eller stagnere.

For at optimere til RankBrain bør man forbedre brugeroplevelsen og vurdere, om ens indhold er godt nok til den intention, en bruger har med en søgning. 

Det er vigtigt at fastslå: RankBrain er sat i værk for at udvikle Google til at blive en bedre søgemaskine ved at levere korrekt rangerede søgeresultater.

Den optimerer altså betydningen af parametrene i Googles algoritme, så det er bedst for brugerne og deres oplevelse. 

Grunden til RankBrains eksistens: ifølge Google udgør helt nye søgninger 15% af alle søgninger. Det er derfor praktisk talt umuligt at håndtere dette med en “menneskeskabt” algoritme. 

En algoritme er en matematisk beregning. Derfor handler det stadig om at arbejde med de områder af SEO, du ved virker.

Du bør kontinuerligt teste ændringer og forbedre dit website.

It’s the same game, but different.

Teknikken på en hjemmeside er vigtig for at kunne rangere på Google. Det er der mange årsager til. Google skal kunne fortolke websitet, og brugerne skal have en god oplevelse med det. I dette afsnit kommer jeg ind på nogle af de områder, som hører under teknisk SEO.

Crawling

Crawling betyder besøg fra søgerobotterne. Det er derfor det første step til at få indekseret en URL i søgemaskinerne. Hvis en side ikke er crawlet, kan den ikke blive indekseret. Søgerobotterne følger links og data. På den måde opdaterer de indekset, når en URL vurderes relevant. 

Der er flere situationer, hvor Google IKKE crawler en URL og dermed IKKE indekserer: 

• Hvis siden er IP-beskyttet og derfor kun kan tilgås af bestemte IP’er.

• Hvis man har udelukket søgerobotterne via robots.txt. 

• Hvis man har password-beskyttet siden. 

• Hvis der er serverfejl, der betyder, at Google ikke kan crawle side.

• Hvis der ikke er nogle links (hverken interne eller eksterne) til den pågældende side. Et fænomen kaldet “orphan page” – på dansk “forældreløs side”. 

Robots.txt

Når det kommer til crawling af et website, er robots.txt vigtig at have forståelse for.

Robots.txt er en txt-fil, der ligger i roden af et domæne. Med denne fil kan du frabede dig crawling fra de forskellige robotter på dit website. 

Du kan i filen anmode om hvilke sider, robotterne må crawle, og hvilke de ikke må crawle. Men i princippet er det op til søgerobotterne, om de vil respektere dette eller ej.

Min robots.txt fil ser eksempelvis således ud:

User-agent bruges til at definere, hvilken robot reglen gælder for. * betyder, at reglen gælder alle robotter. Ønsker du eksempelvis, at reglerne kun gælder for enkelte bots, kan du lave særskilte regler for disse. Googles bot kaldes sjovt nok for Googlebot. 

Disallow er funktionen til forhindring af crawling, og allow betyder naturligvis, at det, der kommer efter, gerne må crawles.

Hvor ofte crawlere kommer forbi en URL eller et website afhænger af flere faktorer. Men her kræves lidt introduktion til begrebet “crawl budget”.

Hvad er crawl budget så, og hvor finder man det?

Crawl budget er det antal URL’er, Google besøger ad gangen, når et website crawles. Søgerobotterne crawler ikke nødvendigvis alle de URL’, du stiller til rådighed, under samme besøg. 

Har du et lille website, er dit crawl budget næppe en udfordring, da Google nok skal besøge hele sitet.

Hvor stort et crawl budget afhænger af flere faktorer:

• Hvor mange links sitet har.

• Hvor mange links de enkelte URL’er har.

• Hvor ofte der kommer nyt indhold.

• Hvor hurtigt sitet er.

• Hvor mange besøgende sitet har.

• Hvor meget duplicate content der er (har et afsnit for sig selv).

• Om der er URL’er, der er hacket, eller som tidligere har været det.

• Om der er mange fejl på sitet.

Du skal minimere crawling af irrelevante URL’er, strukturere dit website, så Google fortolker det og bruger tiden der, hvor du ønsker det – generelt bare sørge for, dit website er godt optimeret.

For at finde frem til, hvor meget crawl budget du har til rådighed, skal du ind i Google Search Console (GSC). Har du ikke en konto, skal den først oprettes og dataen skal indsamles (det kan tage op til nogle uger).

Inde i GSC skal man så klikke på menupunktet “Forældede værktøjer og rapporter”, og derefter “Statistik for crawl”. Nu får du vist en rapport fra det gamle Search Console, som blandt andet viser dig, hvor mange URL’er Google crawler pr. dag.

Indeksering

Det næste step i processen er indeksering. Ved indeksering optager Google en URL i deres indeks. Det vil i praksis sige, URL’en er relevant nok til at få en plads på Google.

Hvis du vil finde ud af, om dine URL’er er indekserede, kan du med fordel søge på Google med søgeoperatoren “site:” foran dit domæne eller din URL – f.eks. “site:stammer.dk”.

Ligeledes vil du kunne finde frem til, hvor mange URL’er, der er indekseret hos Google. I mit tilfælde er der i skrivende stund “kun” 12.

Du kan også undersøge specifikke URL’er for både crawling og indeksering. Det gør du i Google Search Console, såfremt du har oprettet en konto. Klik på “Undersøgelse af webadresse”, og indtast URL’en. Derefter vil du få information om URL’en.

Du vil få en masse brugbar information om din URL. Denne information vil kunne hjælpe dig med bedre crawling og indeksering.  

Du kan også via Search Console anmode om indeksering, hvis siden ikke er indekseret – eller hvis man ønsker en “revurdering” af siden.

Der kan være flere årsager til, at en URL ikke bliver indekseret af Google. Dem vil jeg nævne her: 

• Der er sat noindex på siden. 

• Siden kan ikke crawles (læs om mulige årsager til det under crawling). 

• Siden er ikke relevant for Googles index. 

• Der er ikke noget indhold på siden. 

• Der er alt for meget reklame på siden. 

• Websitet eller URL’en har meget duplicate content. 

• Teksten på siden er kodet i andet end HTML.

META- og andre tags

META tags har altid været en essentiel del af SEO, og det er noget af det nemmeste at optimere. Der er også to andre tags, jeg vil beskrive i dette afsnit, som ligeledes er vigtige.

For at styre, hvordan dine søgeresultater bliver præsenteret på Google, udnytter du to META-tags kodet i HTML. Titlen er overskriften i søgeresultatet, derefter vil den respektive URL blive præsenteret og til sidst din META-description. 

Hvis du ikke udfylder disse META-tags, vil Google selv tage et uddrag af teksten fra siden. Dette kan ødelægge en del for dig. 

Du bør altid sætte dig i søgebrugernes sted og overveje, hvordan du kan fange deres interesse, så de klikker på netop dit søgeresultat.

Herunder kan du se visualiseringen af elementerne i et søgeresultat.

Alle tags er skrevet i HTML og placeret i <head> sektionen. Det er dermed ikke visuelt tilgængeligt på siden for brugeren.

Titel

Titlen er din overskrift i søgeresultaterne. Det anbefales at holde sin titel på under 60 tegn, da Google kan begrænse visningen af længere titler.

HTML-koden ser således ud:

<title>Din titel på siden</title>

Meta description

Meta description, som er beskrivelsen af siden, der vises under titlen, anbefales at holdes på under 156 tegn af samme årsag som titlen. 

HTML-koden ser således ud:

<meta name=”description” content=”Dette er beskrivelsen”>

Meta robots

Meta robots er koden, der fortæller søgerobotterne, hvordan de skal forholde sig til siden, når den er crawlet. Her kan du angive, hvorvidt du ønsker, om siden skal indekseres eller ikke. Du kan også angive om de links, der er tilgængelige på siden, skal følges eller ej. Siden skal altså crawles, før tagget er relevant. HTML-koden ser således ud:

<meta name=”robots” content=”noindex, nofollow”>

Bemærk: Denne kode vil fortælle søgemaskinerne, at siden IKKE skal indekseres, og at de links, der er på siden, IKKE skal følges. 

Viewport

Viewport er et META tag, der er kommet som følge af de forskellige enheder, man i dag kan tilgå en hjemmeside fra. Viewport gør det muligt at lave responsive hjemmesider, så elementerne tilpasser sig skærmstørrelsen. Hvis ikke viewport er implementeret, vil siden ikke være mobilvenlig – og det er, som du vil erfare i et senere afsnit, ekstremt vigtigt. HTML-koden ser således ud:

<meta name=”viewport” content=”width=device-width, initial-scale=1.0″>

Bemærk: Der er forskellige variable til viewport, men denne er som standard best practise. 

Canonical tag 

Canonical tag er et tag, der kæder URL’er, som minder “for meget” om hinanden, sammen. Det bruges til at angive hvilken URL, Google skal favorisere, når indholdet minder om hinanden. De kan bruges i situationer med duplicate content, enten af tekniske årsager eller redaktionelle årsager. HTML-koden ser således ud: 

<link rel=”canonical” href=”https://eksempel.dk”/>

SSL – Sikkerhed for besøgendes data

SSL er en forkortelse for Secure Sockets Layer. Det er en standardteknologi, der muliggør etablering af en sikker forbindelse. Med SSL vil data sendt mellem klienten (browseren) og serveren blive krypteret. På den måde er dataen sværere at hacke sig frem til.  

SSL er lovpligtig på sider, hvor man skal indtaste personlige oplysninger såsom kreditkortoplysninger eller CPR-nummer. Google ønsker desuden, at alle websites tager standarden til sig. Derfor er det også en vigtig standard for søgemaskineoptimering. 

Når en hjemmeside benytter sig af SSL, vil browseren vise en sikkerhedslås, og protokollen vil kaldes “https” fremfor “http”. Anvender man Google Chrome, vil man få beskeden “ikke sikker” ved protokollen (http). 

Når man migrerer til https i stedet for http, er det vigtigt, at man redirecter (gerne med en catch all løsning) alle URL’er fra http til https. Ellers vil duplicate content opstå (mere om det i et senere afsnit).

Mobile first vil sige, at du skal fokusere mere på mobil end på desktop. En signifikant del, over halvdelen af alle søgeforespørgsler, forekommer fra en mobilenhed.  

Det er dermed væsentligt at have en mobilvenlig hjemmeside, der er hurtig og brugervenlig, og det er vigtigt IKKE at skjule elementer på mobil, der har betydning for din søgemaskineoptimering. 

Du bør altid tjekke, hvordan din hjemmeside bliver præsenteret på forskellige enheder og måske endda brugerteste ved at sidde fysisk med en bruger og få vedkommende til at udføre opgaver på mobile enheder. Jeg vil anbefale, at du som minimum gør brug af to værktøjer for at se, hvordan din hjemmeside klarer sig på mobil. Begge er gratis, og der er værktøjer, der er lavet af Google. Derfor giver de også et retvisende billede af, hvordan Google oplever din side på en mobil. 

• Test af mobilvenlighed
• PageSpeed Insights

Test ikke blot din forside, men alle relevante sidetyper, du måtte have. Test dine produktsider, dine kategorisider, blogsider, og hvad der ellers er relevant. På den måde finder ud også ud af, hvordan de enkelte sidetyper opleves. Der findes mere end blot én metode til at kode en hjemmeside mobilvenligt. 

Responsive Web Design

RWD er den anbefalede minimumsstandard for en mobilvenlig hjemmeside. Et responsivt webdesign tilpasser elementernes størrelse til enhedens skærmstørrelse. 

Du kan hurtigt finde frem til, om et website er responsivt – simpelthen ved at gøre browservinduet mindre. Tilpasser elementerne sig, når du gør vinduet mindre eller større, er websitet responsivt. Det er dog vigtigt, at det tilpasser sig perfekt til alle enheder, og derfor bør du teste dit website med udviklingsværktøjer, eller på forskellige enheder. 

AMP

AMP står for Accelerated Mobile Pages og er, som navnet tilsiger, meget hurtige mobile sider. Formatet er blandt andet udviklet af Google, hvorfor de selvfølgelig er fortalere for brugen af det. Du har måske lagt mærke til et lille lyn-ikon, når du søger på Google fra din mobiltelefon – det betyder, at siden er kodet med AMP. 

AMP er en relativ ny standard inden for webudvikling. Koden er en del mere krævende end de klassiske frameworks, da koden skal skrives fejlfrit. Der er også begrænsninger for, hvad man kan anvende af kode. Af samme årsag er det ikke ligetil at implementere AMP, og man skal typisk gøre sig nogle fravalg. 

AMP er nyt, og dets sprog har mange regler, der skal overholdes, før det kan valideres. Derfor er AMP ikke for alle. Der er flere udfordringer ved brugen af AMP, heriblandt tracking og manglende funktionaliteter. 

Formatet bliver løbende udviklet, og flere funktioner understøttes. Derfor vil AMP på et tidspunkt blive en perfekt løsning. Men for flere virksomheder er tracking så vigtig, at hvis der ikke kan trackes ordentligt, er det forretningskritisk. Derfor er det ikke altid, jeg anbefaler brug af formatet.

Ønsker du AMP, kan du med fordel anvende formatet på sider, der ikke behøves tracke fuldstændig perfekt. Undersøg hvilke restriktioner AMP har – det ændrer sig hele tiden. Hold det op imod fordelen af et SUPER hurtigt website.

Jeg glæder mig til at følge udviklingen, og til den dag, AMP er perfekt. Læs mere om AMP her.
 

Dedikeret mobilversion

En dedikeret mobilversion var den første løsning til mobile enheder. Her havde man typisk et subdomæne (f.eks. m.stammer.dk) til at vise den mobile version af sitet, som så var designet til mobil.  

I dag er det hverken noget, man vil anbefale, eller noget, der benyttes i nævneværdig grad. Blandt andet fordi, at det kræver vedligeholdelse af to forskellige websites. Det kræver vedligeholdelse af to sites, da versionerne vil ligge på forskellige URL’er og skal kodes individiuelt.
 

Progressive Web Apps

Et andet nyt format af mobilvenlige sider er Progressive Web Apps. PWA er – ligesom AMP – meget hurtige kodede mobile sider, der virker på mange måder som en mobil app. Man vil desuden på nogle mobile enheder kunne downloade hjemmesiden som genvej og få den serveret i app-format. 

En fordel, men også et krav ved PWA er, at man kan tilgå siden offline. Læs mere om PWA her.

Redirects

Et redirect vil sige, at man, når en URL tilgås, omdirigeres til en anden URL. Der kan være flere årsager til, man vælger at gøre dette. En af årsagerne kan være, en URL ikke længere eksisterer og dermed skal viderestilles til en anden. 

Når du eksempelvis laver en migrering til et nyt website, bør du altid huske redirects. Du bør starte med at crawle (med et værktøj) dit eksisterende website, så du kan gemme de URL’er, der eksisterer, for derefter at sørge for, at de gamle URL’er redirecter til de nye, hvis de er forældede.  

Inden for SEO er der to redirects, som man typisk bruger:

• 301 redirect: Dette bliver set som et permanent redirect. Dette er det mest anbefalede redirect, og medmindre du har en konkret årsag til anvendelse af 302, vil jeg anbefale, at du altid benytter 301 redirects.

   

• 302 redirect: Dette er en midlertidig redirect, og den vil også blive opfattet således. Her fortæller man, at URL’en, der redirectes fra, vil opstå igen, og derved vil Google også behandle den derefter. 302 redirect benyttes typisk, hvis man ønsker den “tidligere” URL indekseret på Google, men den “nye” URL til brugerne.
   

Jeg anbefaler, at du ikke linker med URL’er, som redirecter (medmindre der er en årsag til det). I stedet anbefaler jeg, at du altid forsøger at linke med den direkte URL, som vil give en “200 OK” statuskode.  

Redirects er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men i langt de fleste tilfælde giver det mere mening at linke direkte til en side.

TIP: Brug et crawling-værktøj til at finde interne URL’er, der redirecter, og link direkte til siden i stedet.  

Uanset hvad bør du undersøge årsagen til 404 og rette op på eventuelle fejl. Google har tidligere meldt ud, at 404 fejl er en ganske naturlig del af det at drive et website og derfor ikke noget, man bliver “straffet for”.

Jeg mener dog, det er paradoksalt, da 404 fejl ikke giver en god brugeroplevelse – og en dårlig brugeroplevelse vil give dårlige rankings. Du bør altid forsøge at eliminere mængden af 404 fejl. Brug evt. en webcrawler og få lavet en rutine til at følge op på, om du har fejlsider.

Hastighed

Hastigheden på et website er for mange blevet elefanten i rummet. Det er der flere grunde til. Dels vil en god hastighed gøre crawling nemmere for søgerobotterne, og dels vil en god hastighed øge lysten til at blive på et website og give brugerne en god oplevelse. 

Et hurtigt website er uden tvivl helt essentielt, ikke blot når det kommer til SEO, men i det hele taget, når det gælder online marketing.

Hastigheden på et website er desuden behjælpelig i forhold til, at forbedre konverteringsraten og ordrestørrelsen på et køb. Du kender det helt sikkert selv. Du kommer ind på en hjemmeside, den er ekstrem langsom, og derfor forlader du den hurtigt igen. 

Hastighedsoptimering er er afgørende for, om et website konverterer og ranker “godt nok”.

Load-tiden på en side: Jeg anbefaler altid, at loadtiden er under et sekund – gerne en del under. 

Der er rigtig mange knapper, du kan skrue på, når det kommer til hastighedsoptimering. Det er faktisk en videnskab i sig selv og kan hurtigt koste mange penge at arbejde med. 

Mulige årsager til en langsom load-tid: 

• Der er meget kode på siden.

   

• Der er mange referencer til ekstern kode (JavaScript- og CSS-filer).

   

• Billederne er for store (altså filstørrelsen)

   

• Der er mange billeder på siden.

   

• Serveren er belastet.

   

• Serveren er ikke optimeret.

   

• Databasen er fyldt eller overbelastet.
   

Hastigheden på et website eller en URL er et ranking-parameter i sig selv. Men høj hastighed øger også i sig selv tiden, en bruger vil være på sitet. Dette er også et ranking-parameter. Det vil også forbedre konverteringsraten – so what’s not to like? 

Af netop disse årsager er hastighedsoptimering blevet et af de væsentligste optimeringspunkter hos enhver, der arbejder med online markedsføring i dag.  

Følgende værktøjer bruger jeg selv for at fastslå, hvor hurtig en side er: 

• Pingdom Tools
• PageSpeed Insights 
• GTmetrix
  

Det giver ikke mening for Google, at det samme indhold er indekseret på ny.

Forestil dig, at du gik på biblioteket efter bøger. Du går derfra to bøger “rigere” med to forskellige omslag, men præcis det samme indhold. Det fungerer bare ikke.

Teknisk duplicate content

Duplicate content kan ske af tekniske årsager. Det hænder typisk, hvis du ikke har opsat en catch-all løsning til at fremvise en URL på én måde. Hvis du anvender en catch-all redirect løsning, bør du bruge 301 redirects.  

Nedenfor ser du fire eksempler på teknisk genereret duplicate content og får anvist, hvordan du skal gribe det an. 

www. / uden www.

“www” er i teorien et subdomæne, man hyppigt brugte i starten af internettets tid. Det står for “World Wide Web”. I dag bruges det en del mindre. Uanset om du bruger det eller ej, vil du kunne tilgå begge versioner af hjemmesiden, hvis det ikke er redirected. 

https://www.stammer.dk/ vil redirecte til https://stammer.dk/.  

Løsning: 301 redirect fra den ene version til den anden.

Trailing slash

Trailing slash kaldes det, når der fremgår en skråstreg (/) i slutningen af en URL. Hvis ikke du har lavet en catch-all redirect løsning, vil det også kunne give udfordringer med duplicate content. 

https://stammer.dk vil redirecte til https://stammer.dk/  

Løsning: 301 redirect fra den ene version til den anden.

http/https

Der er to protokoller til fremvisning af en hjemmeside: http og https. Flere websites er begyndt at anvende https, hvilket i sig selv er fornuftigt. Det øger sikkerheden på internettet. Men hvis du glemmer at redirecte fra http til https, vil det også give problemer med duplicate content. 

http://stammer.dk/ vil redirecte til https://stammer.dk/

Løsning: 301 redirect fra den ene version til den anden. 

Parametre

Parametre er en af de værste måder, duplicate content kan opstå på. I praksis kan det give uendelige versioner af en URL og kan opstå af mange årsager. Hvis du eksempelvis anvender parametre på din webshops filtrering eller sortering, vil det nemt kunne generere mange nye kunstige URL’er.  Men det kan også være andre parametre-typer, der genererer problemet, såsom session ids og tracking parametre.

For at give et eksempel: https://stammer.dk?farve=roed

Løsning: Det er svært at komme med en konkret løsning til alle de forskellige typer af parametre, der måtte være.

Jeg anbefaler som minimum, at du har et canonical tag på alle dine sider pegende mod den originale version af URL’en for at lave en “catch all” løsning. Men selv denne løsning fanger ikke alt.

Derudover kan det være en god idé, at du løbende tjekker din Google Search Console for at se, om Google finder parametre. Finder Google Search Console parametrene, kan du vælge, hvordan søgerobotterne skal forholde sig til hver enkelt parameter. 

Redaktionelt duplicate content

Redaktionelt duplicate content forekommer, når man kopierer indhold, der bruges på andre sider. Det behøver ikke være så “ulovligt”, som det lyder. 

Det kan være, du har fået en produkttekst fra en leverandør og anvender teksten på din egen hjemmeside. Det samme kan konkurrenterne have gjort, og derfor vil der opstå duplicate content.  

Det kan også være, du har kopieret større dele af tekst fra enten dit eget website eller andres og bruger det på en ny side. Det behøver ikke være hele tekster, der skaber konflikten.

Selv overskrifter og titler m.m. kan give udfordringer, hvis de er duplikerede.

Uanset hvad, er anbefalingerne altid: Skriv unikt indhold! 

Sådan finder du ud af, om du har duplicate content

• Brug værktøjerne siteliner og copyscape.

   

• Prøv at tilgå dine URL’er på forskellige måder f.eks www./uden www.

   

• Undersøg, om dine forskellige funktioner skaber nye URL’er, når de benyttes.

   

• Tag stikprøver: Kopier en snippet af din tekst ind i søgefeltet på Google, og søg på det. Fremkommer der mere end ét resultat med præcis den samme tekst, er der duplicate content.

   

• Lav en site-søgning for at kontrollere, at der ikke er flere URL’er med det samme indhold på dit domæne.

   

• Brug et crawling-værktøj til at se, om der er duplikeringer. 

Læs min guide til SEO Scraping her, og bliv klogere på, hvordan du hurtigt kan finde duplicate content i dine tekster

En anden grund til fokus på optimering af din interne linkstruktur er at hjælpe de besøgende med navigation mellem relevante sider. Således vil de bruge sitet bedre og have en længere session-varighed.

Menuen

Først og fremmest bør du altid have en god menustruktur. Du bør anvende alle dine “2. leds” links i din hovedmenu. Dine 2. leds skal så linke til relevante 3. leds links. Jeg anbefaler sjældent, du har mere end 3 led, da det gør navigationen uoverskuelig – både for Google og brugerne. Nedenstående ser du visualiseringen af dette. 
 

Footerlinks

Du kan overveje at bruge din footer til også at have interne links til relevante sider. Men gør det kun, hvis det giver mening for brugeren. Som regel anbefaler jeg, du linker til de vigtigste sider i footeren, heriblandt “om os”, “kontakt os” m.m.  
 

Breadcrumb navigering

Husker du Hans og Grete? De kastede brødkrummer, hvor de gik, så de kunne finde vejen tilbage fra den store skov. Begrebet “Breadcrumb Navigering” er inspireret af historien om Hans og Grete, og princippet er egentlig meget enkelt: De besøgende skal vide, hvor de er, og kunne finde tilbage, hvor de kom fra. 

Det er ikke blot en funktion, der gør et website mere brugervenligt – det forbedrer også den interne linkstruktur. 

Et eksempel på en brødkrummesti:

Du er her: Forside > Hatte > Rød bowlerhat

Breadcrumb-navigering er typisk sat i venstre side øverst i den container (div), hvor indholdet figurerer.

HTML-sitemap

Et HTML-sitemap er – som navnet indikerer – et “kort” over ens website og de sider, der hører til det. Det kan skabes både manuelt, hvor du selv linker til hver enkelte side på websitet.

Det kan også genereres automatisk, hvor siderne løbende bliver tilføjet/fjernet, i takt med at websitet udvikler sig.

Hvis du anvender et HTML-sitemap, bør du altid være sikker på, at siderne rent faktisk eksisterer og hverken redirecter eller giver en 404 fejl. Hvis du har styr på sitemappet, kan det i flere tilfælde være en god løsning. 

HTML-sitemaps bliver bygget i HTML, og det er lavet til brugerne. Du kan sagtens bygge et sitemap til dele af websitet, som du finder særligt vigtige. 

XML-sitemaps

Der findes også et sitemap til computere, nemlig XML-sitemaps. Et XML-sitemap er skrevet i XML-format, og det er også kort over hjemmesidens sider. 

Ligesom HTML-sitemaps kan du lave XML-sitemaps manuelt eller genere dem automatisk. Uanset hvilken metode du anvender, er det helt essentielt, at det er up-to-date med aktive referencer, som giver en statuskode 200 OK.  

Hvis der er fejl i sitemappet, kan det gå ud over fortolkningen og indekseringen af et website. XML-sitemaps kan selvfølgelig bruges som indeks over siderne på et website, men også videoer og billeder.  

Anvender du XML-sitemaps, bør du huske at henvise til sitemappet i robots.txt og i Google Search Console. Test og validér sitemappet først, så du er sikker på, det er korrekt sat op.  

Hverken HTML- eller XML-sitemaps må erstatte en god navigationsstruktur. Det er langt vigtigere, at dine brugere og Google forstår navigationen og kan bruge websitet. Derfor bør du bruge det som supplement – ikke substitution.    

Link mellem relaterede sider

Sidst, men ikke mindst, bør du linke mellem relaterede sider. Dette kan gøres i mange situationer. Det er en af de “low hanging fruits”, jeg oftest ser.  

Har du en side om et emne, men også en nærliggende side om et andet emne, kan du referere til denne og afgive noget værdi dertil. Hvis du skriver blogindlæg, kan du henvise til andre relaterede blogindlæg.

Har du en webshop, kan du henvise til substituerende eller komplementære produkter. På den måde kan du opbygge noget relevans mellem sider og dermed dit website.  

Der findes mange måder at lave interne links på – husk på det i dit arbejde med søgemaskineoptimering. 

Struktureret data er koden, du bruger til fremvisning af en rich snippet på Google. Men det er op til Google, hvorvidt rich snippets vises eller ej. Det vil sige, at du kan have markeret det korrekt, men uden at få fremvist en rich snippet.

Eksempel på en rich snippet:

Eksemplet har tre elementer af struktureret data. Anmeldelser af opskriften, hvor lang tid det tager at lave og antal kalorier.  

Hvorfor bruge tid på struktureret data?

• Det vil give en højere CTR, såfremt du får en Rich Snippet.

   

• Du får bedre placeringer med dine sider på Google.

   

• Google bruger også informationerne til deres knowledge graph.

   

• Det hjælper Google til bedre at forstå dit website og dets elementer.

Vælg en løsning til kodning af struktureret data

Der findes tre forskellige “kodesprog” til struktureret data: RDFa, Microdata og JSON-LD. 

JSON-LD: JSON-LD er baseret på JavaScript og er generelt mere struktureret end øvrige formater. Grunden til det er, at al kode er samlet og placeret eksternt fra elementerne.

Det er indifferent, om JSON-LD placeres i head/body eller i toppen/bunden af koden. Det er i min optik også nemmest at kontrollere.

Microdata: Microdata er baseret på HTML, hvorpå man tilføjer attributterne til elementerne, så elementerne kan fortolkes. 

RDFa: RDFa er en HTML5-udvidelse, der er kommet lidt senere end Microdata. De minder meget om hinanden, da begge er attributter, man tilføjer til elementerne – men koden (attributterne) afviger fra hinanden. 

Det er helt essentielt, at du koder struktureret data korrekt, hvis det skal have en effekt. Google stiller også et værktøj til rådighed, så man kan teste sin kode. Det kan du finde her.

Jeg vil anbefale brug af JSON-LD, da det er det, Google favoriserer. Læs mere om struktureret data på schema.org og Googles guide til det.

Social META markup

Uanset hvor meget du bruger de sociale medier, anbefales implementering af Sociale META tags. 

Hvis du eksempelvis deler din artikel på Facebook, er det vigtigt, du kan styre, hvordan elementerne skal præsenteres. Facebook bruger META-markuppet “Opengraph”, og ved brug af det kan du bestemme værdierne, der forekommer ved deling af en reference.

Sociale medier har vist sig at have en indvirkning på SEO, og det giver god mening. Google forsøger at afkode sociale signaler fra eksempelvis Facebook og Twitter. Det er naturligvis også en god idé, så Google kan vise mest relevante søgeresultater.

Der er to markups, du som minimum bør have på alle dine sider: 

Opengraph
Opengraph er navnet på det markup, Facebook anvender til at præsentere henvisninger til websites fra Facebook. Deler man eksempelvis en artikel, er det helt essentielt, at den hedder noget deskriptivt. Du kan læse mere om Opengraph her.

Hvis du har opdateret din side med Opengraph, kan du debugge sidens fortolkning, så Facebook vælger den “nye” version. Det gør du her.

Twittercard

Twitter har også et social media-markup. Det hedder Twittercard. Du kan læse mere om Twittercard her. Man kan også debugge hos Twitter. Brug deres validator her.

TIP: Overvej udvikling af en “social share” funktion på dine sider. På den måde vil brugerne lettere kunne dele et produkt eller en artikel – og det vil give mere trafik.

Hvis du eksempelvis har tekst, som vises ved et klik på et JavaScript-link, kan det blive skjult for søgerobotten. Dette skyldes, crawleren ikke klikker på alle funktionaliteter, og det kan betyde, at vigtige elementer (såsom tekst) ikke vil “tælle” i Googles rangering af siden. 

Det betyder, at Google i første omgang kun indekserer de elementer, der fås ved HTML med det samme, når siden crawles.  

Google er først blevet bedre til fortolkning af JavaScript i 2019. I en lang periode var deres crawlere ikke up-to-date med, hvad der kunne forstås af JavaScript. I dag er den lige så opdateret, som den seneste version af deres browser, Google Chrome.  

Selvom Google er blevet bedre, betyder det ikke, at benyttelse af et JavaScript-framework anbefales på hele sitet. Det er netop fordi, søgerobotterne til at starte med indekserer det, de kan indlæse som ren HTML, for senere at fortolke alt andet.

Skulle Google både fortolke HTML og JavaScript ved ét crawl, ville det kræve mange flere ressourcer. 

JavaScript er en vigtig del af internettet. Det bruges bl.a. til tracking og andre funktionaliteter. Man bør selvfølgelig ikke være bange for at bruge det generelt set.

Men som det ser ud nu, bør man ikke bygge et helt website i JavaScript. Jeg vil heller ikke anbefale, at du bygger elementer i JavaScript, der er vigtige for SEO. 

Jeg er ikke uenig med Google. JavaScript er lækkert, og jeg tror også på, det er fremtiden inden for webudvikling. Det kræver blot, at Google kan fortolke koden – og det kan Google ikke helt endnu. 

Ønsker du alligevel et JavaScript-baseret framework som React eller AngularJS, anbefales benyttelse af dynamisk server-rendering. 

Med dynamisk server-rendering kan du vise crawleren en version af sitet i ren HTML og brugerne får den “rigtige” side.

Dette kunne lyde som cloaking (tidligere SEO teknik mod Googles retningslinjer). Denne opfattelse har Google ikke, når det kommer til metoden, så længe indholdet er det samme begge steder.

Det må kun være præsentationen af sitet, som er differentieret, ikke indholdet, da det ellers VIL være cloaking.

Google er i de fleste tilfælde tekstbaseret. Dermed er tekst helt essentielt for at kunne rangere. Hvis du vil ranke på “blå sko”, skal der også stå “blå sko” i teksten. Men gode tekster er ikke “bare” tekster, som er skrevet med fokus på søgeordet. Indhold berører ikke kun tekst, når det gælder til SEO. Indholdet skal give mening, og elementerne skal være korrekt sat op.

Et link er en reference til en anden URL. Links er vigtige for internettet, for de kæder URL’er sammen. Lige præcis links er et af de områder, der har gjort Google til den største søgemaskine. 

Brugeradfærd er så vigtigt, at jeg bliver nødt til at skrive det igen: Brugeradfærd er vigtigt. Dog har SEO ikke altid handlet om “god” brugeradfærd. 

Rank tracking bruges til at monitorere resultaterne af sine indsatser. Laver du en ændring, eller gør dine konkurrenter, kan det have indflydelse på dine placeringer. Du bør derfor løbende overvåge de søgeord, du ønsker at rangere på. 

Hvis din virksomhed er lokalt orienteret, vil Lokal SEO være en væsentlig del af din SEO, du bør arbejde med. 

Hvis du arbejder med søgemaskineoptimering på mere end et sprog, eller rettet mod mere end et land, vil international SEO være et område, du skal arbejde med. 

Her kan du se de spørgsmål, jeg i min tid i branchen ofte er blevet spurgt om.

Du fortjener også fem gratis værktøjer, du selv kan arbejde videre med. Viden og gode værktøjer giver typisk gode resultater. 

Anvender du – som størstedelen af internettet – WordPress som CMS, vil jeg tippe dig om et værktøj, du bør overveje. De fleste bruger Yoast SEO, da det er et fantastisk værktøj.

Der er i online-marketing MANGE muligheder for at blive klogere. Man kan i teorien blive ekspert uden en reel mentor, hvis man læser og efterprøver selv.